De gamle egyptere brugte bly til at tørre blækket på deres papyri

De gamle egyptere brugte blæk til at skrive med allerede 3.000 år før vores tidsregning. Den sorte blæk brugte de til brødteksten, mens den røde blæk blev brugt til overskrifter og til at fremhæve vigtige ord. I et nyt studie, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, har et tværvidenskabeligt forskerteam fra Københavns Universitet anvendt røntgensynkrotron stråling til avancerede mikroskopiske undersøgelser af det røde og sorte blæk på 12 papyrusfragmenter, der stammer fra Egyptens romerske periode for cirka 2.000 år siden.

- Vores analyser af blækket på papyrusfragmenterne fra det unikke tempelbibliotek i Tebtunis viser, at det har været sammensat af hidtil ukendte forbindelser, især jern- og blyforbindelser, siger egyptolog of førsteforfatter Thomas Christiansen fra Københavns Universitet.

Professor i kemi og medforfatter Sine Larsen tilføjer:

- De jernbaserede forbindelser i det røde blæk stammer sandsynligvis fra okker – et naturligt forekommende jordpigment – fordi jernet blev fundet sammen med aluminium og mineralet hematit, som er en del af okker. De blybaserede forbindelser optræder i både det sorte og røde blæk, men da vi ikke har kunnet identificere nogen af de sædvanlige blybaserede pigmenter, som egypterne brugte til at give blækket farve, må vi konkludere, at de har brugt denne særlige blyforbindelse til at tørre blækket snarere end at farve det.

En lignende teknik blev brugt i 1400-tallets Europa, da oliemaleriet blev udviklet, og forskerne mener, at egypterne må have opdaget – 1.400 år tidligere – at de kunne sikre sig, at blækket på deres papyri ikke blev tværet ud, hvis de brugte dette særlige blyholdige blæk. Ifølge forskerne betyder deres fund, at andre gamle blybaserede farvestoffer fra Middelhavsområdet bør undersøges igen, da sådanne ”tørreteknikker” kan have været meget mere udbredte, end man hidtil har troet.

Det tværvidenskabelige samarbejde er et resultat af CoNeXT-projektet, et af de 18 tværfakultære projekter under Københavns Universitets UCPH2016 program.

Blækproduktionen var specialiseret i det gamle Egypten

De undersøgte papyrusfragmenter er alle del af større manuskripter, som tilhører Papyrus Carlsberg Samlingen på Københavns Universitet, mere specifikt tempelbiblioteket fra oldtidsbyen Tebtunis, som er det eneste større institutionelle bibliotek, vi har fra det gamle Egypten. Tempelpræsterne, der skrev papyrusmanuskripterne, fremstillede formodentlig ikke selv blækket, da den komplekse røde blæk må have krævet ekspertviden at fremstille:

- Når man tænker på, hvor mange råstoffer, der skal bruges for at holde et tempelbibliotek som det i Tebtunis kørende, går vi ud fra, at præsterne enten må have købt dem eller haft specialiserede værksteder til at klare produktionen, lidt ligesom renæssancemalerne, forklarer Thomas Christiansen. Han slutter:

- De avancerede analyser, som er foretaget ved hjælp af røntgensynkrotron stråling, har givet os uvurderlig viden om fremstillingen og sammensætningen af rød og sort blæk i det gamle Egypten og Rom for 2.000 år siden. Vores resultater understøttes også af samtidige kilder, som viser, at de gamle egyptere må have haft blækproduktionsfaciliteter. Blandt andet henviser en trylleformular på en græsk papyrus, som er dateret til det tredje århundrede, til rødt blæk, som blev fremstillet på et værksted. Denne papyrus blev fundet i Theben på den østlige side af Nilen, og den har sandsynligvis tilhørt et tempelbibliotek ligesom vores, og den giver dermed et indblik i de kemiske kundskaber, som de egyptiske præster har haft kendskab til i den romerske periode.

European Synchrotron Radiation Facility

De skrøbelige papyrusfragmenter blev undersøgt med skånsom røntgenmikroskopi på European Synchrotron Radiation Facility i Grenoble. Det er dette unikke udstyr, som har gjort det muligt at få oplysninger om blækkets molekylære og strukturelle sammensætning.

Ifølge forskerne vil deres resultater også kunne anvendes af museer og samlinger, som kan bruge den detaljerede viden om materialernes sammensætning til at bevare kulturarvsgenstande rigtigt.

Læs undersøgelsen: “Insights into the composition of ancient Egyptian red and black inks on papyri achieved by synchrotron-based microanalysis” i PNAS.

Kontakt

Egyptolog Thomas Christiansen
Papyrus Carlsberg Samlingen
Københavns Universitet
Mail: tc.msc546@gmail.com  
Telefon: 22 46 29 72

Professor Sine Larsen
Kemisk Institut
Københavns Universitet
Mail: sine@chem.ku.dk 
Telefon: 21 18 11 23

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Københavns Universitet
Telefon: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk