Voldsomme floder af smeltevand skabte måske Grønlands ’Grand Canyon’

Det er ikke utænkeligt, at der kan opstå en lignende hændelse i fremtiden, om end det på kort sigt vil være i meget mindre målestok.

Begravet halvanden kilometer under den grønlandske iskappe løber et netværk af kløfter, der er så dybe og lange, at de kaldes Grønlands ’Grand Canyon’. Kløfterne måler 750 kilometer i længden og op til 800 meter i dybden. Men hvordan og hvornår disse mega-kløfter blev skabt har været genstand for debat siden 1990’erne, hvor mærkelige fordybninger på overfladen af Indlandsisen skabte undren.

Men nu har forskere fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og University of Massachusetts i USA foreslået en ny hypotese for, hvordan mega-kløfterne blev skabt: Gentagne voldsomme udbrud af smeltevand gravede kløfterne og tømte enorme søer ud i havene. Opdagelsen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geology.

”Vores hypotese bygger på, at Grønlands Indlandsis er blevet dannet af en serie af klimasvingninger, hvor isen skiftevis fryser til, breder sig, smelter og derefter trækker sig tilbage. Når isen smelter, danner der sig enorme inddæmmede søer af smeltevand, som giver nogle kæmpe udbrud af vandmasser, som over tid graver de her mega-kløfter,” siger lektor Christine Schøtt Hvidberg fra Niels Bohr Instituttet, som i mange år har forsket i fysikken bag den grønlandske iskappe.

Selvom man længe har vidst, at enorme smeltevands-floder, som følge af istider, der sluttede, og pludselige klimaforandringer, har dannet netværk af kløfter, så er de ikke tidligere blevet koblet med det bemærkelsesværdige landskab under Grønlands is.

”Der har aldrig været fremlagt en smeltevands-hypotese før, men den giver en sammenhængende forklaring på mange af de geologiske træk, vi kan se i den grønlandske undergrund,” siger lektor Christine Schøtt Hvidberg.

En pludselig klimaforandring udløste smeltevandet

Forskernes modeller og simuleringer kan ikke med sikkerhed sige, hvor varmt der var og hvornår isen mere præcist smeltede. Men de mener, at det skete gentagne gange for cirka 1-2 millioner år siden, hvor iskappen begyndte at dannes. I de fleste studier af den grønlandske iskappe, har forskere taget udgangspunkt i et Grønland, der hovedsageligt er dækket af is, som vi ser det i dag.

Men for bedre at kunne forstå, hvordan isen breder sig og trækker sig tilbage ville forskerne i dette studie tage udgangspunkt i, hvordan Grønland så ud, før isen spredte sig. Ved at kombinere klimamodeller med data om iskappen, kunne forskerne simulere isens udvikling over de sidste par millioner år.

De opdagede, at der gentagne gange efter lange perioder med stabile temperaturer, indtraf perioder med et exceptionelt varmt klima, som kan have medført, at iskappen hurtigt smeltede og dannede de enorme vandmasser.

”Hvis de store smeltevands-floder faktisk fandt sted, kan de have påvirket havstrømmene, hvilket kan have medført pludselige globale klimaforandringer. Selv den dag i dag påvirker mega-kløfterne under det nordlige Grønland strømmen af is og vand under iskappen, hvilket har betydning for isens udvikling i fremtiden, og om hvor meget smeltevand isen udleder,” siger Christine Schøtt Hvidberg.

Et scenarie, der kan komme til at gentage sig, da vi i dag også er inde i en periode med stigende temperaturer og en iskappe, der smelter og trækker sig tilbage, mener forskeren.

”Det er ikke utænkeligt, at der kan opstå en lignende hændelse i fremtiden, om end det på kort sigt vil være i meget mindre målestok. Klimaforandringerne ændrer jo den grønlandske iskappe og kan medføre dannelse af smeltevandssøer og nye, pludselige udledninger af enorme mængder af smeltevand,” siger Christine Schøtt Hvidberg og tilføjer at man verden over overvåger de gletschersøer, som man mener kan udgøre en risiko for oversvømmelser.

Fakta:

• Grønlands Grand Canyon er mere end 750 km lang og op til 800 meter dyb. Den er sammenlignelig i størrelsen med den nordamerikanske Grand Canyon.
• Kløften løber fra det centrale Grønland mod nord, hvor den ender ved den store Petermann udløbsgletscher i Nordgrønland.
• Forskningen er udført i et samarbejde mellem forskere fra Niels Bohr Instituttet og forskere fra University og University of Massachusetts, USA