Erik Høg: 92 år og stadig aktiv forsker
Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af astronomien, hvor man undersøger stjerner som fysiske objekter, glødende gaskugler, ved hjælp af fysiske love som varmeteori og atomteori.
Astrometrien beskæftiger sig med at kortlægge stjerners position i verdensrummet, og den viden man tilvejebringer er grundlaget for en dybere forståelse af stjerner og planeter på mange niveauer.
Det er en teknik, som er flere tusinde år gammel, og som blandt andet blev anvendt af Tycho Brahe men nøjagtigheden er siden forbedret helt enormt især ved anvendelse af satellitter.
Professor Emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Institutet har i mere end 70 år arbejdet med astrometri, og selv om han har rundet 92 år, er han stadig en af de drivende ildsjæle bag næste store astrometriske mission, som skal sendes afsted i 2045. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer.
Kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS
Hør podcasten her: https://www.sciencestories.dk/da/artikler/astrometriker-erik-hoeg
Link til historien om Erik Høg som forsker
Emner
Science Stories fortæller historier om videnskab baseret på nysgerrighed og fascination af viden og indsigt, men vi kan også være kritiske og stille spørgsmål ved veletablerede dogmer.
Vi stræber efter at forstå grundlaget for viden og sætte den i perspektiv.
Redaktionen er uafhængig og ikke underlagt udefrakommende politiske eller kommercielle interesser.
Jens Degett, © Science Stories ApS