Asteroidebæltet og Jupiter

Hej Spørg om Fysik
Astrofysikken fortæller os, at planeternes dannelse skyldes gravitationskræfterne imellem alt muligt stjernestøv o.lign., der i sin tid blev sendt i omløb omkring solen i forbindelse vor egen stjernes tilblivelse. 

I takt med at planeterne voksede, "støvsugede" de i fortsat øget omfang således deres respektive planetbaner for stort set alt, så vi i dag kun i meget beskedne mængder modtager fx de meteoritter o.a., der endnu mangler at kunne blive indfanget fra Jordens bane, her 4,5 mia. år efter Jordens dannelse. 

Men i så fald forekommer det jo noget mærkværdigt, at asteroiderne endnu ikke også har samlet sig omkring tilblivelsen af en fælles planet i asteroidebæltet. 

Kan vi regne med, at den største asteroide, Ceres, trods alt er i færd med langsomt at vokse sig større og større som følge af dens tiltrækningskraft på alle de øvrige mindre asteroider i dens bane omkring solen?

Og kan vi forvente, at Ceres som den sidste planet i vort solsystem med tiden engang vil have fuldført og dermed afsluttet dannelsen af samtlige mulige planeter omkring solen?

Med venlig hilsen
JD

Grunden til at asteroiderne ikke samlede sig til en planet er, at Jupiter dannedes meget hurtigt.

Jupiters store masse skaber resonansbælter, som klippestykkerne ikke kan passere, men derimod kastes ud af, hvis de forvilder sig derind (dvs. kastes ud af solsystemet eller bringes på kollisionskurs med solen eller planeterne). Derfor er der stoftomme bælter i asteroidebæltet (fx Kirkhofs bælte osv.).

Desuden forårsagede resonanserne fra Jupiter, at store dele af asteroidematerialet tidligt blev kastet rundt, som beskrevet ovenfor. Oprindeligt har der måske været helt op mod 5 jordmasser i bæltet. Derfor bliver asteroiderne heller aldrig større, end de er nu.

De bedste hilsener
Uffe Graae Jørgensen