Spørgsmål:
6. august 2025
Hvad var det kraftige lys, jeg så på himlen?
Spørgsmål:
Omkring midnat den 5/8-6/8 kiggede jeg på stjernehimlen i sydøstlig retning. Og lige med et så jeg et fænomen jeg ikke har set mage til.
"Ud af det blå" opstod en lysstråle, som fra udgangspunktet og et langt stykke i skrå nedadgående retning en kraftig lysstråle med hastighed, som jeg aldrig har set på hverken meteorer eller "Stjerneskud". Hele linien blev kortvarigt stående. Ingen lyd.
Hvad kan det være?
Med venlig hielsen
Leif Jørgensen
Svar:
Hej Leif,
Du skriver ikke om hastigheden var større eller mindre end et "normalt" stjerneskud (som er det samme som en meteor), men mit gæt er, at det har været en ekstra kraftig én — en såkaldt "ildkugle", eller fireball på engelsk.
De største stjerneskud kan efterlade et oplyst røgspor, som bliver hængende op til flere sekunder.
Vi er netop nu i gang med at nærme os den meteorsværm, som kaldes "Perseiderne", som i 2025 topper natten mellem d. 12. og 13. august.
Faktisk er vi allerede inde i udkanten af sværmen, så i øjeblikket — altså en uge før peak — er antallet et stjerneskud ca. 1/10 af peak-raten.
Så det er ikke utænkeligt, at du har set sådan en.
Radianten
Meteorstorme ser fra vores synspunkt generelt ud til at udgå fra et bestemt område, kaldet radianten. For Perseidernes vedkommende ligger radianten i stjernebillede Perseus (deraf navnet), som ligger lige under det W-lignende stjernebillede Cassiopeia.
Omkring midnat, hvor du så fænomenet, befandt radianten sig ca. i nordøst. Hvis det virkelig var en Perseide, du så i sydøst, må den altså have bevæget fra øst og mod syd. Det er et godt stykke fra radianten, men det passer også godt med, at den har ramt vores atmosfære "skråt fra" — altså nærmest "snittet" Jordens atmosfære i stedet for at komme direkte imod os — og dermed bevæget sig et langt stykke henover himlen, som du beskriver.
Stjernehimlen som den vil se ud på tirsdag d. 12. maj kl. 23:30, hvor Perseiderne topper. Radianten ses i midten af billedet, og stjerneskud fra denne sværm ses udgående fra dette punkt, men kan sprede sig ud over det meste af himlen. Radianten bevæger sig fra stjernebilledet Perseus til Dromedaren (Cameleopardis), men mellem d. 8. og 14. august — dvs. i deres peak-periode — snitter den faktisk lige Cassiopeia. Meteorsværme navngives dog typisk efter det stjernebillede, som den nærmeste klare stjerne ligger, hvilket er Miram i Perseus. Desuden fik de deres navn i slutningen af 1800-tallet, mens de modenerne grænser mellem stjernebillederne først blev defineret i 1930. De kaldes også "Skt. Laurentii Tårer", efter skatmesteren Laurentius i Rom, som tudede over Pave Sixtus 2's martyrdød. Kredit: Stellarium.
Hvis ikke den bevægede sig fra øst mod syd, kan det stadig have været en ildkugle, bare ikke en Perseide. Stjerneskud, som ikke er en del af en meteorstorm som f.eks. Perseiderne, Leoniderne eller Quadrantiderne, er langt sjældnere, men ildkuglerne har faktisk en større sandsynlighed for ikke at være en del af sådan en storm.
Ildkuglerne skyldes nemlig sten på måske 10 gram og op til et par kilo, hvor meteorstorme typiske er små sandkorn på milligram til et par gram (en undtagelse er Geminiderne og Tauriderne, som har et større antal indkugler).
Bedste hilsener,
Peter Laursen, astrofysiker og videnskabsformidler,
Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet.
