Hvordan beregnes påskedag?

Svar:

Påsken er kristendommens måske vigtigste højtid, og datoen for påskedag bestemmer også placeringen af andre helligdage som Kristi Himmelfart og pinse. Den gængse forklaring lyder, at påskedag falder den første søndag efter den første fuldmåne, som indtræffer efter forårsjævndøgn.

Men det er kun næsten rigtigt. I virkeligheden benytter kirken ikke de faktiske astronomiske begivenheder, men en fastlagt beregning, som ind imellem kan afvige med flere uger fra de “rigtige” astronomiske datoer.

Hvorfor er det sådan? Definitionen ovenfor har to problemer:

Forårsjævndøgn varierer

Jævndøgn beskrives somme tider som at "dag og nat er lige lange". Men denne definition er kun nogenlunde rigtig, af flere årsager:

For det første starter dagen når Solens øverste punkt kravler over horisonten, og slutter når det øverste forsvinder under horisonten. Men Solen er ikke en punktkilde, men har en udstrækning på omkring en halv grad, så det giver lige et par minutters ekstra dag.

For det andet gør atmosfæren, at Solens lys afbøjes. Refraktion, hedder det. Det betyder, at du faktisk kan se Solen et stykke tid før den står op, og et stykke tid efter at den er gået ned, hvilket gør dagen flere minutter længere. Den præcise tid afhænger af lokale vejforhold, da luft afbøjer lyser forskelligt alt efter tryk, tæthed, temperatur og turbulens.

Derfor er den officielle definition det tidspunkt, hvor Solens geometriske centrum passerer henover Jordens ækvator, hvilket den gør omkring 20. marts og omkring 22. september. Normalt siger vi, at jævndøgn er det døgn det sker, men i virkeligheden er det jo altså så kun ét bestemt tidspunkt. Alt efter hvilken tidszone du befinder dig i, kan dette tidspunkt falde på to forskellige dage.

Fordi Jorden ikke roterer et helt antal gange om sig selv, hver gang den har rejst én gang rundt om Solen, sker den passage heller ikke på samme tidspunkt fra år til år.

Den samlede effekt af alt dette gør, at forårsjævndøgn kan falde både på 19., 20., eller 21. marts.

Fuldmånen varierer

Ligesom at det samme jævndøgn kan falde på forskellige datoer, forskellige steder på Jorden, kan dette også ske for fuldmånen. Normalt siger vi, at det er fuldmåne, når Månens skive er fuldt oplyst, hvilket skyldes at Jorden står midt imellem Sol og Måne.

Men Månen bevæger sig kun næsten, men ikke helt, i samme plan som vi bevæger os rundt om Solen; dens omdrejning er tiltet 5°. Nogle gange passer det lige med, at Månen og Solen står præcis 180° fra hinanden, og så får vi måneformørkelse. Men for det meste passerer den lidt over eller lidt under dette punkt.

Derfor er "fuldmåne" defineret som det præcise tidspunkt, hvor Månen kommer tættest på. Og lige som med jævndøgn, kan dette altså ske på to forskellige datoer, alt efter hvor på Jorden du bor.

Kirken rydder op

Ind imellem kan vi altså være "uheldige", at første fuldmåne falder sammen med jævndøgn ét sted på Jorden, men ikke et andet, eller at første fuldmåne falder sammen med en lørdag ét sted, men en mandag et andet sted. Hvis vi derfor skulle lytte til astronomerne, kunne vi ende med, at påsker forskellige steder i verden skulle være forskudt med en måned.

I flere århundreder efter Jesus' død herskede der derfor en vis forvirring blandt kristne (en kyniker ville måske hævde, at dette stadig var tilfældet), og ikke engang dagen var man enig om, Men ved det store koncil i år 325 i Nikæa (det nuværende İznik i Nordtyrkiet) blev det for det første vedtaget, at påsken altid skulle falde en søndag, og for det andet, at man skulle bruge den regel vi kender i dag, men baseret på et "kirkeligt" (eller ecclesiastisk) jævndøgn og en "kirkelig" fuldmåne:

Det kirkelige forårsjævndøgn er defineret til at være d. 21. marts i Rom, uanset hvornår Solen krydser ækvator.

Den kirkelige fuldmåne er baseret på en tabel kaldet Den Metoniske Cyklus; en 19-års kalendercyklus, hvor månefaser gentager sig næsten præcist. Fuldmånen er så ikke defineret ud fra, hvornår den egentlig er fuld, men ud fra at der er gået 14 dage siden den var "ny", altså det døgn hvor vi kun ser Månens mørke side (omtrent).

Denne metode blev videreudviklet i den gregorianske kalenderreform i 1582, som netop var lavet for at få påsken til at passe bedre med årstiderne.

Et eksempel

Tilbage i 2019 faldt det astronomiske jævndøgn onsdag 20. marts kl. 22:58:28 (centraleuropæisk tid). Den efterfølgende astronomiske fuldmåne fandt sted torsdag 21. marts kl. 02:41:33, og astronomisk set burde påskesøndag derfor falde søndag d. 24. marts.

Men det kirkelige jævndøgn var, som altid, d. 21. marts, og den kirkelige fuldmåne faldt allerede 20. marts. Derfor blev den følgende fuldmåne brugt, som var 18. april, hvilket betød at påskesøndag faldt 21. april, hvilket vist nok skabte lidt forvirring rundt omkring.

Bedste hilsener,
Peter Laursen, Astrofysiker og videnskabsformidler,
Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet.