Hvorfor ligger Månen ned?

Svar:

Hej Ditte,

Tak for dit spørgsmål! 

Det korte svar er, at jeg gætter på, at du har set Månen ret sent om aftenen, hvor den lægger sig mere og mere ned. Men læs videre for detaljer. Jeg starter lige med en lille intro om, hvorfor en halvmåne ser ud, og vender, som den gør:

Månens omløbsbane

Månen kredser om Jorden i nogenlunde samme plan, som Jorden kredser om Solen. Det er derfor, den indimellem kan smutte ind og skygge for Solen, så vi får solformørkelse. Omløbsbanen er dog ikke præcis den samme, men tiltet ca. 5° (hvis det var præcis den samme, ville vi have sol- og måneformørkelser hver måned, men det er den altså ikke).

Vi ser tydeligst Månen, når den ikke står for tæt på Solen. Står den tæt ved Solen, så begge himmellegemer ses i omtrent samme retning, oplyses dens bagside, og vi ser den mørke forside. Det er dét der hedder nymåne, og man ser det ikke så tit, hvis man ikke lige kigger efter det, både fordi Månen er et tyndt segl, og fordi der er en Sol lige ved siden af. Omtrent sådan her ser det ud:

☀️                                              🌗     🌍

Omvendt, hvis Månen er på den anden side af Jorden ift. Solen, har vi fuldmåne, fordi vi ser hele forsiden oplyst:

☀️                                                       🌍     🌗

At Sol og Måne ligger i samme plan betyder, at vi altid ser Månen oplyst af Solen "fra siden" i forhold til omløbsbanen. Altså ikke ovenfra eller nedefra.

Men alt efter hvor på Jordkloden vi står, oplever vi "ned", "op", og "fra siden" forskelligt, fordi vi altid føler, at "ned" er den retning vores fødder peger. Derfor er Månen orienteret forskelligt, alt efter din breddegrad. Det er sådan set det samme som at du kan ændre Månens orientering ved at lægge hovedet på skrå, men det føles ikke som snyd, fordi vi føler "ned" fysisk.

Står vi "ovenpå" Jorden, altså oppe nordpå, som den lyserøde person i figuren nedenfor, er vi orienteret omtrent vinkelret på planen, og hvis Månen f.eks. er halv, så ser vi faktisk denne halvmåne som "oprejst". På den anden side af Jorden står de omvendt (som den gule person), og de ser derfor det modsatte, som de dog stadig vil kalde "oprejst". En person som den orange omkring ækvator vil til gengæld se Månen som "liggende ned". Så når du siger "ikke i Danmark i hvert fald", er det nok fordi du har været sydpå.

Himmelhvælvingen er kompleks

Hidtil har vi kun snakket om Månens omløbsbane om Jorden, og Jordens omløbsbane om Solen. Jorden roterer om sig selv i en plan, som er tiltet 23,5° i forhold Solen. Det er heldigt, hvis man kan lide årstider, men komplicerer Månens bane og orientering lidt, da det betyder, at banen henover himlen skifter mellem at være lavt over horisonten og højt over horisonten.

I forhold til sin omløbsbane er Månens orientering konstant. Men banen strækker sig henover himlen, og for at holde sin orientering ift. sin egen bane, må Månen ændre sin orientering i forhold til dig.

Den kan altså med andre ord ikke ligge på samme måde henover en nat, men må langsomt rotere, set fra dit synspunkt.

I Danmark ser du Månens orientering som et sted mellem den lyserøde og den orange person. Men hvis du ser på det nedenstående billede, som viser hvordan stjernehimlen så ud natten til d. 6. februar, da du kiggede på halvmånen, kan du se, hvordan den langsom "lagde sig ned" fra kl. 17 af, da den stod oprejst, til omkring midnat, hvorefter den begyndte at rejse sig langsomt op igen, inden den ved 2–3-tiden om natten forsvandt under horisonten (jeg har tydeliggjort den orientering med en grøn, stiplet linje).

I virkeligheden er Månens bane henover himlen en lige linje, skabt af en elliptisk bane, og projiceret på en "fiktiv" cirkulær himmelhvælving. Men vores hjerne har det med at tænke på det vi ser, som en flad skærm (-agtigt), og det messer altså lidt med vores opfattelse af himmellegemernes baner henover himlen.

En månekalender, som du har tjekket, viser fasen, men ikke orienteringen, da fasen er næsten konstant hele natten og for alle mennesker på Jorden, mens orienteringen ændrer sig med tid og position.

Bedste hilsener,
Peter Laursen, Astrofysiker og videnskabsformidler,
Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet.