Månens op og nedgang
Hej Spørg om Fysik
Står månen op i Øst eller Vest? Månen stod smuk op på Limfjorden. Står den op samme sted hver dag (hvis man står samme sted)?
Mange hilsner
fra Familien L
Alle himmellegemer - også Månen - står op et sted langs den østlige horisont og går ned langs den vestlige horisont. Det er ikke nødvendigvis stik øst og stik vest.
Månebane
Når det ser ud som om Solen, Månen og andre himmelobjekter står op på øst himlen er det fordi Jorden roterer om sin akse i retning mod øst en gang i døgnet. På den måde kommer der hele tiden nye dele af himlen til syne over horisonten. Vi mærker det ikke, men på Danmarks breddegrad bevæger vi os østpå med 267 meter i sekundet (961 km/h) på grund af Jordens rotation. Når vi ikke mærker det, skyldes det bl.a. at lufthavet drejer mere eller mindre med, det er på den anden side solen og jordrotationen tilsammen, der skaber vindsystemerne.
Månens overflade er arret af meteornedslag
Månen bevæger sig ligesom Solen og planeterne hen over himlen i forhold til stjernerne.
Derfor står den ikke op på hverken samme tid eller sted på øst horisonten hver dag. Det er ligesom Solen, der står op i nordøst og går ned i nordvest om sommeren mens den står op i sydøst og går ned i sydvest om vinteren. Månen bevæger nogenlunde lige som Solen, men den er knap en måned (27,3 døgn, lidt mere end 13 omløb pr. år) om at komme en gang rundt om Jorden, så derfor flytter den sig tydeligt til et andet sted på stjernehimlen i løbet af et døgn.
Set tæt på
Det tager Jorden et år at komme gennem sin bane rundt om Solen - derfor ser det ud som om Solen flytter sig meget langsommere i forhold til stjernerne. Månen har i øvrigt det man kalder bunden rotation, dvs. den vender altid stort set den samme side imod jorden, vi kan i alt se 59 % fra jorden. Bagsiden har vi altså først fået fotos af, efter at man sendte rumsonder omkring månen (den første var USSR Luna 3 i 1959).
Aimanak, Skriv- og rejse- kalender
Det er i øvrigt månens omløb der bestemmer placeringen af helligdagene i foråret (påske, pinse mm.), det er omtalt i Københavns Universitets Almanak (Skriv- og rejse-kalenderen).
Med venlig hilsen
Michael Quaade