Stjernernes bevægelser

Svar:

Det korte svar er, at det kan man heller ikke. Og det er der to grundliggende årsager til, nemlig 1) at stjernerne bevæger sig, og 2) at vores synsvinkel fra Jorden ændrer sig:

Stjernernes kinematik

Vores galakse, Mælkevejen, er en såkaldt spiralgalakse, hvor stjernerne bevæger sig kollektivt rundt i en flad skive. Bortset fra inde nær Galaksens centrum, bevæger stjernerne sig alle rundt med nogenlunde samme hastighed; omkring 230–240 km/s. Fordi der er længere vej rundt, jo længere man er fra centrum, overhaler de indre stjerner efterhånden de ydre indenom.

Denne bevægelse kaldes "differentiel rotation", og er medvirkende til, men langt fra hele årsagen, galaksernes spiralarme

Kigger vi på stjerner mod Mælkevejens centrum, vil de altså langsomt stikke af fra os, mens stjerner der ligger længere ude langsomt vil sakke bagud.

Udover denne kollektive, differentielle bevægelse har alle stjerner en mere eller mindre tilfældig hastighed, af størrelsesordenen 10–20 km/s. Kigger vi på stjerner i vores nabolag, bevæger de sig derfor typisk med 10–20 km/s i forhold til os, og derfor vil stjernerne ganske langsomt ændre deres position på vores nattehimmel.

Ti kilometer i sekundet lyder hurtigt, men afstande mellem stjerner er enorme, så det tager lang tid før vi bemærker det. Den stjerne, som bevæger sig hurtigst ift. os, hedder "Barnard's Star". Den er for svag til at kunne ses med det blotte øje, men i en lille kikkert kan man se, at den i løbet af et menneskeliv flytter sig ca. lige så meget ift. de andres stjerner, som halvmånen er tværs over.

Barnard's Star er dog lidt af en freak; de fleste stjerner bevæger sig så langsomt, at stjernebillederne ikke har ændret sig nævneværdigt siden menneskehedens tidligste civilisationer.

Jordens præcession

Ting, der drejer rundt, har en tendens til at beholde deres rotationsretning. "Impulsmoment-bevarelse", kaldes dette fysiske princip. Men påvirkes et roterende legeme af en kraft, vil rotations-aksen langsomt selv udføre en rotation.

Du kender nok dette princip fra en snurretop: Jo hurtigere den spinner, jo mere stabil er den, men aksen vil alligevel langsomt ændre retning.

Det samme sker med Jordens rotationsakse. I øjeblikket peger den mod Nordstjernen, men ganske langsomt flytter den sig og peger mod andre stjerner, og om f.eks. 12.000 år vil den pege hen i retning af Vega. I løbet af små 26.000 år vil den pege samme sted hen igen.

Dette fænomen kaldes "præcession". I snurretoppens tilfælde skyldes det Jordens tyngdekraft. I Jordens tilfælde skyldes det tyngdekraften fra Solen og Månen, og i mindre grad de påvirkningen fra de andre planeter.

Selvom Jordens præcession ikke påvirker, hvordan stjernerne står ift. hinanden, har det betydning for, i hvilken retning vi ser Solen ift. stjernerne. Eftersom de astrologiske stjernetegn er defineret efter, hvilket stjernebillede Solen bevæger sig gennem på et givet tidspunkt, ændrer præcessionen efterhånden stjernetegnen.

Jordens omdrejningsakse mod nord. I øjeblikket peger vi mod Nordstjernen, og det vil vi gøre igen om knap 26.000 år. Kredit: Tauʻolunga / CC BY-SA 2.5.

Den astrologiske Dyrekreds blev konstrueret af babylonerne for ca. 3000 år siden, hvilket så er knap 1/9 af en hel omgang. Denne bevægelse har for det første forskudt stjernetegnene 1–1½ måned, og for det andet fået Solens bane til at passere ind over nye stjernebilleder.

Meget omtrentligt betyder dette, at dit "rigtige" stjernetegn nok er dét, der kommer umiddelbart før det, som en astrolog siger, at du er. Altså, med "rigtige" mener jeg "Dér hvor Solen stod, da du blev født" (som er den oprindelige definition på stjernetegn), og med "det som en astrolog siger", mener jeg "De datoer, der står i ugebladene, som ikke følger stjernehimlen, men i stedet følger de oprindelige datoer nogenlunde, men ikke helt".

Om du tror at Sol og stjerner i dag har indvirkning på dit liv, eller om du tror at Sol og stjerner for 3000 år siden har, eller om du ikke tror på nogen af delene, er selvfølgelig op til dig selv. Har du lyst til at vide, hvor Solen stod da du blev født, kan du bruge det gratis software Stellarium. I tabellen nedenfor kan du se, hvordan datoerne ser ud det næste års tid. Denne tabel er nogenlunde nøjagtig i vores nuværende epoke, men den præcise overgang mellem to stjernebilleder varierer lidt frem og tilbage med et halvt døgns tid fra år til år (primært pga. skudår).

Bemærk hvordan stjernebilledet Virgo (Jomfruen) "varer" 1½ måned, mens Skorpionen varer mindre end en uge. Bemærk også, at Solen passerer et 13. stjernetegn i slutningen af året, Ophiuchus, eller Slangebæreren. Kredit: Peter Laursen/Stellarium.

Bedste hilsener,
Peter Laursen, Astrofysiker og videnskabsformidler
Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet.