Et imponerende stjerneskud

Hej Malte
Jeg har ikke et decideret spørgsmål, men er blot nysgerrig efter information om en (i mine øjne) imponerende observation jeg gjorde natten mellem lørdag den 12. juli og søndag den 13.juli - 2008.

Alle de stjerneskud jeg har observeret tidligere, har været stjerner der lod til at være samme (gennemsnits)størrelse, som de stjerner man normalt kan se på himlen, men det jeg så i weekenden var ganske enkelt kæmpe stort og omgivet af flammer.

For at sætte det lidt i perspektiv, kunne man forestille sig stjernerne som ærter, mens dette stjerneskud i så fald var på størrelse med en golfbold med gul/orange/røde kanter og en varighed på flere sekunder! Jeg var fuldstændig målløs og alle omkring mig så det...det var ganske enkelt umuligt at undgå at se og de var også målløse.

Nu har jeg så forsøgt at finde nogen informationer på nettet - jeg tænkte at der måtte da stå noget om noget så ualmindeligt - men indtil videre uden held...

Jeg håber at I kan fortælle lidt om dette enorme stjerneskud ?!

På forhånd tak
Mvh K O

NB: Det var på Åbakkevej Viby. Det skal måske også nævnes at det har været et sted mellem syd og vest.

Et stjerneskuds udseende afhænger af objektets størrelse, og de stoffer det er sammensat af, som f.eks. kan være sten, jern-nikkel, kul, is osv.

Objektet kaldes en Meteoroide, hvis diameteren er over 100 µm og under 10 m (op til 50 m), medens objektet er i kredsløb om solen. Når den kommer ind i atmosfæren kaldes den en Meteor eller et stjerneskud. Meget klare objekter kaldes ildkugler. Ganske små partikler laver et kort spor højt oppe, hvorefter de er fordampet, igen noget afhængig af sammensætningen.

Kometerne er blandt andet ophav til smukke sværme
af stjerneskud. Kilde: Rummet.dk

Des større en meteorit, der er tale om, des kraftigere og længere spor også afhængigt af sammensætningen. De efterlader sig også et ioniseringsspor, som står længe i atmosfæren, ½ til 1 time. Hastigheden for de fleste indkomne meteorer er stort set ens omkring 30 km/s. Hvis de bevæger sig om solen i modsat retning af jorden (som bevæger sig med 29 km/s) kan hastigheden komme op på 71 km/s. De ses normalt i højder på 60 - 120 km (hvis de ikke er så store, at de rammer jorden, hvor de normalt ses hele vejen). Hvis man regner med 15 - 20 km/s i den tid meteoren ses, kan man regne banelængden ud, den kan være fra 50 km til hundredevis af km.

De største meteoritter (sten, kul, jern-nikkel) kommer ned til jordoverfladen.

I gården til Geologisk museum i København på Østervold står en kæmpe jernmeteorit, som kom ned på Grønland, men der findes mange store meteorsten på museer i verden. Der er hold der samler meteoritter hvert år ved iskanten (smeltekanten) på sydpolen, hvor de der lander lagres beskyttet i isen, til den bliver smeltet. De større "træffere" laver kratere på hundredevis af km i diameter, de findes en del steder på jorden, Canada, Caribien, USA osv. (se også på månens overflade, hvor kraterne ikke nedbrydes af klimaet)

Se i øvrigt også svar: "Astroide som rammer jorden" som er det store yderpunkt i størrelser.

Med venlig hilsen
Malte Olsen