Hulkamera og lup - Ren magi

Jeg har i natur/teknikundervisningen prøvet at lave en hullup ved hjælp af en lille stykke stanniol med et meget lille hul i. Det virker som en lille lup, når bare man kommer tæt nok på teksten. Ren magi for mig, men hvad er det der sker?

Med venlig hilsen
R H

Lyset bevæger sig i rette linjer. På billedet med hulkameraet ser man, at pilekorset derfor vil være omvendt inde på bagsiden af kassen. Hvis man tænker sig, at krydset udenfor bestod af to lysstofrør, kan man se at de eneste stråler, der kan nå bagsiden af kameraet gennem hullet er de antydede. Der vil altså dannes et billede. Det man ser på behøver imidlertid ikke at lyse, det skal bare være belyst.

Tegning af et hulkamera

Man kan efterlave det med enhver nogenlunde lystæt kasse med et stykke aluminiumsfolie, som har en nåleprik i forenden og en bagside af bagepapir (eller gammeldages madpapir). Man får her et billede, hvis skarphed afhænger af nåleprikkets størrelse, men også hvor billedet bliver mere og mere lyssvagt når prikket bliver mindre. Man kan lave fotos på den måde ved at anbringe en film bag i kassen. De har den fordel, at de er meget dybdeskarpe, dvs. at både nære og fjerne ting bliver ret skarpe (så skarpe som nålekameraer nu engang kan gøre ting).

Hulkamera billeder

Man kan let se, at det virker ved at tænde en lampe og ½-1 m fra lampen lægge en hvid blok, og så holde hulfoliet i nærheden af blokken, så vil man se et lille billede af glødelampen på blokken.

Princippet virker lige så godt, hvis foliet med nålehullet er nær genstanden, dvs. anvendes som lup, det kan være lidt besværligt at få lys nok, på det man ønsker at forstørre, når man sidder med hovedet nede ved objektet, men prøv f.eks. at se på en farvefjernsynsskærm. Hulluppen har stor dybdeskarphed og forstørringen varierer efter afstandene, lysstyrken til øjet er næsten altid lille. Et lille hul i et stykke papir kan hjælpe en til at læse en tekst, hvis man har glemt sine briller (og er langsynet).

Lup

En rigtig lup dvs. en linse har den fordel, at den samler meget mere lys sammen, fordi den har et meget større areal, så vores øjne bedre kan se detaljer med den gule plet (farvesynet), men betalingen dvs. ulempen er, at tingene kun er skarpe i en bestemt afstand (ringe dybdeskarphed). Objekt, lup og øje skal altså have bestemte afstande, og hvor mange gange man forstørrer, er fastlagt af linsens styrke.

Ved stor forstørring opstår der efterhånden problemer med linsefejl, så det er sjældent, at man anvender over 25x svarende til at luppens brændvidde er ca. 1 cm. Ønskes større forstørringer bruger man et mikroskop eller et TV kamera forbundet til en monitor..

Med venlig hilsen
Malte Olsen