Påvirkes vi af baggrundsstrålingen?

Hej Spørg om Fysik
Hvilken påvirkning har baggrundsstråling på kroppen og dens organer. Og hvad betyder det for verden, og burde man gøre mere ved det, og i så fald hvordan?

Med venlig hilsen
A K B

Den baggrundsstråling vores krop udsættes for, har flere kilder. I al jord er der radioaktive stoffer, der er i en almindelig villahave omkring 1 kg Uran i de øverste 0,3 m. Det ses også på strande, en del af de sorte korn er Uranmineraler.

Det og dets datterprodukter (de stoffer det henfalder til) har henfaldstider der måles i millioner eller milliarder af år. Der er desuden andre radioaktive stoffer i jorden. Et af dem indeholder vi alle nemlig Kalium-40, som findes i naturligt kalium, som er et grundstof, vi ikke kan undvære, og 0,01 % af det vi får, er radioaktivt.

Der er en række andre stoffer, som har naturlige radioaktive isotoper, som vi har i os i meget små mængder, som vi bl.a. indtager, når de er i vores mad. Disse radioaktive stoffer udsender alfa- beta og gammastråling (ioniserende stråling), som kan beskadige vore celler - og specielt beskadige DNA. Alfastråler udefra trænger næppe igennem huden, betastråling udefra ofte kun lige igennem, men gammastråling kan være gennemtrængende, og kan gå igennem os.

Kosmisk stråling fra rummet

Den anden kilde til stråling kommer ude fra rummet såkaldt kosmisk stråling. Det er stjerners formation, evolution og eksplosion, samt solen der resulterer i strålingen, og specifikt supernovaeksplosioner er hovedkilden til kosmisk stråling. Strålingen fra rummet giver en ioniserende stråling så flere tusinde partikler eller kvanter passerer en kvadratmeter på jorden pr. sekund. Strålingen er kraftigere i højtflyvende fly f.eks. passagerfly på lange ruter.

Alt dette kan vi ikke gøre noget ved, det er indbygget i jordens og universets skabelseshistorie. Der er steder i verden, hvor jordoverfladen indeholder op til 200 gange det, som den gør her i Danmark, og det synes efter mine oplysninger ikke at have væsentlig påvirkning på befolkningen.

A-prøvesprængninger og menneskeskabt stråling

Endeligt er der en tredje kilde, idet a-prøvesprængninger (i luft fra 1945 til 1980 er der 520 kendte sprængninger i atmosfæren, alle de større aktører har i dag underskrevet en traktat imod det) og havarerede a-kraftværker har spredt radioaktive stoffer i atmosfæren, og de er langsomt ved at komme ned. De isotoper det drejer sig om er stort set: Jod-131 T_½ = 8 dage, Strontium-90 T_½=28,8 år og Cæsium – 137 T_½ 30 år, (T_½ er den tid der går inden halvdelen af stofmængden er henfaldet).

Desuden anvendes stråling såvel som radioaktive stoffer i behandling og undersøgelser på hospitaler f.eks. til kræftbehandling henholdsvis røntgenfotografering. Der er en del strålekilder, som anvendes teknisk til måling af folietykkelser ved fremstilling, til kontrol af svejsninger og sterilisering af f.eks. pakkede injektionssprøjter. Disse kilder er normalt godt indkapslet, og giver ikke anledning til bestråling af personer, men de skal selvfølgeligt holdes under opsyn. Det sker via Statens Institut for Strålebeskyttelse (i Herlev), som giver tilladelser til brug af ioniserende stråling, og holder stram kontrol med kilderne.

Sådan påvirkes kroppen

Påvirkningen af kroppen sker ved ødelæg-gelse af kemiske stoffer i cellerne, ødelæg-gelse af cellemembraner og ødelæggelse af DNA i celler, som bliver ramt (DNA styrer cellens stofskifte mm.). Alfa og betastråling er meget farlig, hvis det indtages enten som mad eller i lungerne ved indånding (cigaret-rygning), idet de ødelægger en lokal omegn af celler i kroppen. Gammastråling er farlig både udefra, og hvis den optages.

Endelig højdestrålingen, der har samme virkninger som gammastråling, idet en del af den er meget gennemtrængende. En af de sygdomme som kan fremkaldes af stråling er givetvist kræft. Ved meget store doser bryder organismen sammen på minutter (A-våben, a-kraft uheld, neutronbomber).

Hvad kan vi gøre?

Det vi kan gøre, er at søge at undgå at radioaktive stoffer kommer ud i naturen -herunder specielt i atmosfæren. At radioaktive stoffer eller affald opbevares på en forsvarlig måde, så det ikke kommer i kontakt med os, før dets aktivitet er passende lille. Det gælder jo også f.eks. Cobalt fra hospitals strålings-anlæg, som der har været uheld med i Sydamerika. Og så kan vi udvikle røntgenapparater og andre strålingsanlæg, som kun behøver minimal bestråling (det er man vældigt godt i gang med), og at udvikle præcise strålingsanlæg til kræftbehandling mm. (som man også er i gang med) og tilsvarende.

Endeligt at holde stram kontrol med radioaktive stoffer og strålingsanlæg,  så personer kun bestråles når det er absolut nødvendigt, og så begrænset som muligt.

Med venlig hilsen
Malte Olsen