Ioniserende og ikke ioniserende stråling

Hej Malte
Jeg læste jeres artikel og ioniserende alfa stråling. Hvad er jeres vurdering for sandsynligheden for, at jeg kan have fået ødelagt celler, som mit immunsystem ikke længere kan reparere.

Som værnepligtig på Nærluftsforsvarets mobile radar systemer, som er ældre end f.eks. Hauk systemerne og fra den Canadiske producent Marconi, har jeg nu fået konstateret et forhøjet antal hvide blodlegemer, som jeg mener kan skyldes stråling fra betjeningen af radarsystemerne i gennemsnitlig 2 til 4 timer hver dag og i perioder 24 timer i 3 uger.

Der var ingen afskærmning, og jeg sad 1 1/2 meter fra strålingskilderne. Der var flere thyratroner radiorør i systemerne.

Malingen indeholdt radion 226, som er radioaktivt og farligt at få ind i kroppen.

Bedste hilsener
F A

 

Det er helt klart, at jeg ikke har ekspertise til at bedømme denne specielle sag, så jeg kan skrive noget generelt. Jeg kan derfor ikke anvendes i argumentationen, eller den sag der evt. måtte foreligge.

Jeg kender de strålekilder du nævner, men en vigtig faktor er også apparaternes konstruktion, effektudsendelse, kildens frekvens og placering, så jeg må holde mig til det almene. Jeg har i mit laboratoriearbejde anvendt flere højfrekvenskilder, så det er ikke ubekendte størrelser.

Ioniserende stråling er stråling, som kan ionisere luften

Det drejer sig om alfastråling (hurtige heliumkerner), betastråling (hurtige elektroner fra kernen) og gammastråling. Gammastråling er elektromagnetisk stråling dvs. principielt kortbølget lys herunder også røntgen. Gammastråling er karakteriseret ved, at en bestemt stråling har en veldefineret halveringstykkelse i et givet materiale f.eks. den ioniserende gammastråling med energien 662 keV (kiloelektronvolt, en energienhed, dette er en langt højere kvanteenergi end radar) har en halveringstykkelse i bly omkring 6 mm, i beton omkring 45 mm, i vand (levende væv) omkring 120 mm.

Ikke Ioniserende stråling

Kommer man længere ned i frekvens med elektromagnetisk stråling, det sker i omegnen af 6 kV over apparaterne, får man ikke røntgenstråling mere, men ikke ioniserende stråling, som dog også kan bevirke skader. Det kendes fra mikroovne som enten for industrityper har frekvenser lige under 1 GH eller køkkenmodellerne som ligger på 2,450 GHz.

For begge gælder, at de vekselvirker med vandmolekylet, bringer det i svingninger og giver en opvarmning. Det er præcis det man anvender mikrobølgeovne til. Dette gælder også levende væv. Rammes man af mikrobølger, sker der en opvarmning, hvor bølgen er, og derved kan kroppens celler i værste tilfælde blive "kogt". Det var hvad diskussionen omkring mobiltelefoner gik på, at celler i hjernen skulle blive opvarmet for meget.

En meget stor svensk undersøgelse synes at afvise muligheden. Opvarmning kan også ske ved længere bølgelængder f.eks. anvendes kortbølgede elektromagnetiske bølger til lokal kontrolleret opvarmning af muskler mm i kroppen i behandlingsøjemed. Man har eksempler på personer, som har serviceret kraftige radaranlæg, har glemt at slukke, og er døde af bestrålingen.

Der er forskel på cellers følsomhed også afhængigt af blodforsyning, dybde i kroppen mm., men disse virkninger er en lægesag, og ikke noget jeg har nogen ekspertviden om. Energihalveringsdybden (den dybde hvor strålingsenergien der afleveres, er halveret) for mikrobølger afhænger kraftigt af bølgelængden, for de normale radarbølgelængder ligger den imellem ca. 3 mm og 10 cm. De fleste der har brugt mikrobølgeovne ved, at hvis man har en stor portion må man stoppe undervejs og omrøre, ellers er det ikke ordentligt varmt i midten.

Afskærmning imod radar og radiobølger laves normalt af godt ledende metaller, som reflekterer bølgerne, f.eks. mikrobølgeovne er en lukket metalkasse hvor bølgerne stråles ind i ovnrummet. Det svage punkt er her tætningerne langs dørkanten, som kan blive slidte eller beskadigede og derfor bør kontrolleres af og til. Man skærmer altså normalt med metalkasser, kobberkasser mm. Desuden ledes bølgerne normalt enten igennem bølgeledere af metal eller coaxialledninger.

Er en sådan konstruktion udført så systemet virker optimalt, burde der ikke være stråling så længe låg til kasser mm er lukket, og de oprindelige afskærmninger er monteret. Det er hensigtsmæssigt både af hensyn til personellet og fordi, når der ikke er tab på vejen, der så når mest mulig signal frem til og fra antennen, som det hele jo drejer sig om,så det er principielt i alles interesse.

Det var generelle principper

Jeg kan altså overhovedet ikke bedømme, om det har kunnet give skader på din organisme, det ville kræve målinger på stedet. Her er SIS samt arbejdsmiljømyndighederne de eneste, som evt. kunne hjælpe dig generelt (+ naturligvis forsvaret).

Den tilsætning til malingen som du nævner, må være radium 226, som er langsom henfaldende med alfastråling og lidt gammastråling. Det lyder underligt for mig, jeg kan ikke se formålet med dette stof, og det findes ikke rent i naturen, men sammen med en del andre radiumsisotoper.

Det er overordentligt bekosteligt at rense en isotop fra, det så kun den nævnte isotop er i portionen. Jeg vil formode at det afhængigt af mængden, ville gøre malingen dyrere end radarsystemet. Enten er det yderst små mængder, der er kommet i, og så har de næppe betydning, eller også har det været hunde dyrt, og så må der være en yderst tungtvejende grund til denne tilsætning, og den kan jeg overhovedet ikke se. 

Med venlig hilsen
Malte Olsen