Saunafysik og varme

Hej Spørg om Fysik
Har før fået opklaret nogle tekniske spørgsmål om fysik af Jer, tak for det. Her et par mere.

1. Alle kender, at man i en sauna hælder vand på de varme sten, og dermed føles det varmere, men bliver det varmere i saunaen når man hælder vand på stenene, eller føles det bare sådan?

2. Lidt samme spørgsmål. Brandmænd i et næsten lukket rum, kan f.eks. være en maskinbrand på et stort skib - her vil brandmændene når de begynder at spule vand på ilden, mærke en kraftig varme som tvinger dem ned til gulvet - igen stiger temperaturen? Eller føles det bare sådan, på grund af vandet i luften, som bedre kan lede varmen? eller hvordan hænger de 2 spørgsmål sammen?

På forhånd mange tak for hjælpen

Med venlig hilsen
J H

Når man hælder vand på stenene i en sauna, bliver det ikke varmere, måske lidt koldere, da vand bruger megen energi til fordampningen.

Det er rigtigt, at det føles varmere. Det er fordi luftfugtigheden bliver højere, og vores fordampning af sved derfor er sværere for huden. Så køles vi mindre af svedfordampningen, og huden bliver varmere. Desuden giver vanddampinholdet luften en større varmeledningsevne, så varmen kommer bedre frem til hudoverfladen.

Sauna verdensmesterskab (der sker dødsfald under dette mesterskab)

Der er derfor stor forskel på en sauna og et dampbad. Den normale temperatur i de fleste saunaer er under 100 ˚C. I en sauna kan man dog tåle noget over 100 ˚C (i ikke for lang tid tid det bliver hurtigt uudholdeligt), hvis der er moderat eller lav luftfugtighed. Det er der normalt, fordi selv stor luftfugtighed udenfor giver lavere luftfugtighed i det varme rum. I et dampbad skoldes man allerede længe før 100 ˚C, normalt er der 100 % luftfugtighed og omkring 40 - 50 ˚C, det er hvad man kan tåle, når man stort set ikke kan svede. Man kan sige at man kan tåle temperaturer i et dampbad svarende til den vandtemperatur man kan tåle at bade i.

Dampbadet i Pompai

Brandslukning omkring maskiner

Jeg kender ikke meget til brandslukning, heller ikke omkring maskiner, men den samme effekt vil i det mindste kunne være tilstede. Måske er der også andre effekter, der virker samme vej. Ved brand er der naturligvis, som jeg har forstået det, også komplikationer i form af røg og kulmonoxid, iltunderskud mm. og endeligt fordampning af organiske stoffer, som kun er delvist forbrændt og ophobning af brændgasser, som fører til den såkaldte overtænding ved ilttilførsel, dvs. når man åbner døren, eller et vindue går itu. Dette skulle så kunne give en voldsom brand især i store rum, hvor der kan opstå et ikke ubetydeligt overtryk i opflamningsfasen og temperaturer på over 700 ˚C.

Der er imidlertid andre, der kan give væsentlig bedre oplysninger om det, end jeg (brand- og redningsskolen, brandvæsen, beredskab), så hvis du ønsker nærmere information, må du nok spørge der. Der er naturligvis en masse fysik og kemi i det, men jeg er ikke bekendt med forskning i området på KU.

Med venlig hilsen
Malte Olsen