Vasketøjs opførsel ved vask

Hej Spørg om Fysik
Hvad er det for en effekt der får vasketøj til at samle sig i et dynebetræk hvis de vaskes sammen, typisk endog i den ende der er væk fra åbningen.

Med venlig hilsen
F P

Vi kan ikke sige, at dette er noget, der bliver forsket i på Niels Bohr Instituttet. Det vi kan, er at foretage en vurdering og gætte ud fra almene fysiske forhold.

Vores bedste bud er, at tøjet i første omgang bliver rodet sammen på alle tænkelige måder, idet de forskellige stykker tøj nærmest ruller hen over hinanden når tromlen roterer. Det er hvad man ser på kortere sigt, ingenting inde i dynebetrækket.

Der sker efterhånden så det, at små stykker tøj finder vej ind i dyne-betrækket, så de fordeler sig såvel indenfor og udenfor. Dynebetrækket virker på kortere sigt her som en ruse, og samtidigt ruller det der er inde i betrækket ikke så frit som før på grund af de begrænsninger betrækket giver, og på grund af gnidning imellem betræk og indhold. Det betyder, at færre tøjstykker kommer ud end ind. Specielt tøjstykker langt fra åbningen vil blive inde i lang tid, mens nye stykker kommer ind (og vanskeliggør muligheden for, at det inderste kommer ud igen). Det kræver altså ofte mere tid for et tøjstykke at komme ud end ind, og derfor bliver der også mere og mere tøj i betrækket. Endesituationen er, at noget af tøjet er fanget inde i betrækket, bortset fra helt store tøjstykker, som har svært ved helt at komme ind, og derfor nok bliver udenfor. Hvor stor en del af tøjet der ender i betrækket afhænger nok af dynebetrækket samt stykkernes størrelse og form samt måske overflader. Resultatet er at måske over halvdelen af tøjet ender inde i dynebetrækket. Erfaringer med i øvrigt ens dynebetræk, men med henholdsvis åbning i en kort side (i bunden) og i en lang side (siden af betrækket) viser, at den lange åbning har langt mindre "rusevirkning" end den korte, der lander langt mindre tøj inde i et dynebetræk med sideåbning.

Processen kan altså ligesom deles i tre trin: Første trin i en kortere tid tromler tøjet bare rundt, tøjstykkerne er udenfor. Andet trin, i mellemlange tider er der tid til at tøjstykker bevæger sig ind i betrækket (og af og til ud igen men mere ind end ud). Det at noget bevæger sig ind har sin baggrund i statistiske tilfældigheder. I dette tidsforløb bliver det meste i betrækket og kun lidt bevæger sig ud. Tredje trin, lange tider. Efterhånden opstår en ligevægt, der er færre tøjstykker udenfor så mindre bevæger sig ind i betrækket, der er mere indenfor så mere og mere finder ud. På et eller andet tidspunkt opstår en ligevægt, så lige meget bevæger sig ind og ud.

Det er vort forslag til forklaring.

Med venlig hilsen
Bjarne Andresen
Malte Olsen