Iskerner

Hej NBI
Jeg er i øjeblikket igang med at skrive en større opgave til skolen, omhandlende den globale opvarmning og konsekvenserne af denne, og har i denne sammenhæng et spørgsmål, som jeg håber i kan svare på.

Forskere fra Niels Bohr Institutet på arbejde i Grønland

Spørgsmål: Når man via isborekerner undersøger temperaturen gennem tiden, kan man via indholdet af oxygen 16 og oxygen 18 bestemme hvorhvidt det har været koldt eller varmt, men er det rigtigt at indholdet af oxygen 18 er lavt når det er koldt, mens indholdet af oxygen 16 er højt.

Og at indholdet af oxygen 18 er højt når der er varmt, mens indholdet af oxygen 16 er lavt. og hvorfor forholder det sig således??

Håber i kan svare på mit spørgsmål, for jeg har virkelig brug for svar.

Med venlig hilsen
J J

I naturen findes 3 iltisotoper ¹⁶O, som er den almindelige, og som findes i 99,76 %, ¹⁷O som findes i 0,04 %, og ¹⁸O som findes i 0,20 %. De indgår alle tre i vandmolekyler.

Dorthe Dahl-Jensen er professor i isfysik

Hvis vi kun ser på de to, der er mest af, gælder det, at de "tungere" vandmolekyler indeholdende ¹⁸O er lidt sværere at fordampe og lidt lettere at fortætte en det "lette" vand med ¹⁶O.  

Vanddampen over f.eks. søer og havene vil derfor have en lidt større koncentration af ¹⁶O end vandet i havet eller søen.

Afkøles vanddampen vil mere vand med ¹⁸O kondenseres end med ¹⁶O. Des koldere luften bliver, des mindre bliver koncentrationen altså af ¹⁸O.

Føres denne vanddamp ind over kolde områder f.eks. Grønland eller sydpolsområdet, vil den kondenseres og falder som sne, som så senere igennem årene bliver is under trykket af de ovenliggende lag, og til sidst ender som de iskerner, vi bl.a. har her i København. Her bliver den procentiske  ¹⁸O koncentrationen et mål for den temperatur, der var generelt på det pågældende tidspunkt dvs. for klimaet. Når koncentrationen bliver lavere har klimaet været koldere naturligvis uanset hvor det sker.

Danske forskere har sammen med andre lavet en række boringer på Grønland og Antarktis. Man har nu kendskab til klimaet, istider og varme perioder omkring 800 000 år tilbage fra iskernerne. Man har desuden kunne måle indholdet af drivhusgasser i isen se:  Iskerner afslører udsving i Jordens drivhusgasser

Prøverne viser temperaturer som har været 8 - 12 grader lavere end nu og ind imellem nogen grader højere. Vi lever i en unormal tid, idet mellemistiderne har været ret korte, og statistisk burde vi nok have en ny istid nu. Det er imidlertid antagelsen, at istiderne fremkaldes af ændringer i Jordens baneparametre, så der er ikke noget som tyder på at det er lige op over. Prøverne viser også, at de tidligere istider er kommet hurtigt, på mindre end 50 år, når de kommer.

Alle forsyninger samt transport af mandskab og materiel foregår med fly.

Iskernerne opbevares af Niels Bohr Institutets Forskningsgruppe for Is og klima, som forsker i den information om støv/forurening, CO₂ og andre drivhusgasser samt temperatur, som kan aflæses i iskernerne. Gruppen foretager sammen med andre forskere også nye boringer. Der undervises også i emnet.

Læs mere på på Is og Klimas hjemmeside her og  forskningssiderne her

Læs også mere om det aktuelle feltarbejde på Grønland på neems hjemmeside her .

Bemærk at begrebet "tungt vand" som anvendes i kernefysikken i forbindelse med f.eks. atomreaktorer, kun har noget at gøre med, at det er sammensat at den tunge brintisotop, Deuterium,  ikke med ilten.

Med venlig hilsen
Sune O Rasmussen, post doc, centerkoordinator
Malte Olsen