Hvad kan vi gøre for at ændre klodens klima?

Hej Spørg om Fysik
Jeg har tænkt meget på reflektioner fra solens energier, og hvad det ville betyde, hvis vi kunne reflektere solens stråler i en kontrolleret mængde - her tænker jeg på eksperimenter, hvor man på bjergtoppe har lavet reflektioner med hvide flader for at undgå at sne smelter.

Hvis vi nu forestillede os, at alle hustage i verden f.eks. var hvide, ville det så give en nedsænkning af temperaturen globalt altså, startende med tiltag af isdannelse på polerne igen, jeg har bemærket at frosten bider sig bedre fast om vinteren, hvor der er sne dække. Det jeg tænkte på var, at hvis vi kunne gøre det modsatte af et forstørrelsesglas, hvor man samler solstrålen i een stråle, som kan blive så kraftig, at vi kan tænde ild, gjorde det modsatte, og spredte strålerne med et filter ude i rummet.

Med venlig hilsen
K N

Hvor meget af solens indstråling, der bliver her på jorden, afhænger af en lang række faktorer såsom som skytætheden, den del af kloden der er vand på, is og sneforekomster og meget andet.

Sydgrønland fra rummet

Det har været overvejet, hvis man f.eks. ønskede opvarmning, om man så kunne kaste kulpulver ud fra fly over store is-områder. Tænker man sig f.eks., at man vil kaste kulstøv over Grønland, som er 2,1 millioner km², og lad os antage, at man bruger 100 g pr. kvadratmeter, så skal man bruge 2,1*10⁶ [km²]*10⁶[m2 pr. km2]*0,1[kg/m²]. Det giver 210 millioner kg kulstøv og i øvrigt et enormt brændstofforbrug til spredning.

To vulkanudbrud fra rummet

Det er vanskeligt at ændre tilbagekastningen til rummet fra jorden som helhed, ved at udlægge et eller andet, i alle tilfælde så det får så stor indflydelse, at det kan måles. Det er muligvis lykkedes os med kuldioxid i atmosfæren at påvirke ikke tilbagekastningen med absorptionen men der er også antageligt nu (fra menneskeskabt forbrænding, skovbrænde, vulkaner, revner imellem jordpladerne mm.) omkring 7,6 * 10¹² kg kul. CO2 har altså ingen betydning for direkte tilbagespredning af solstråling. CO2 er virksomt i det nærinfrarøde spektrum, hvilket vil sige, at det kan påvirke absorptionen af solenergi direkte, hvilket sænker albedoen. . De drivhusgasser, som er mest virksomme, er vanddamp med et bidrag imellem ½/3 og halvdelen  af drivhuseffekten, CO₂ med 1/5 til 1/10, Metan (fra sumpe, termitter, drøvtyggere, risdyrkning og vores produktion) med  omkring 1/10 til 1/20 og Ozon med noget mindre. Da disse drivhusgasser tildels fungerer i samme spektralområder er vurderingerne imidlertid vanskelige at foretage.

Afskærmning fra rummet er næppe muligt i stor stil. Det er vanskeligt at se, at de forskellige nationer skulle godtage, at andre kunne bestemme deres vejrforhold ude fra rummet, og der er en række praktiske problemer med at ”hænge noget op” i rummet og få det til at blive samlet, hvor man ønsker det, det har noget med omløbstider og højde at gøre. Endeligt bare at sprede et eller andet lag ville nok ikke være ansvarligt, vi bør kun gøre noget, vi kan lave om igen, dvs. noget der kan fjernes, det kan være en smule svært, hvis vi har spred noget i rummet som f.eks. en masse reflekterende folie.

Jeg tvivler stærkt på, at det ville have nogen blivende effekt, at lave hustage hvide (og holde dem hvide ved jævnlig rengøring flere gange årligt). Det er for lille en del af klodens areal der udgøres af hustage. Omkring 1 % af jordens overflade er byer og i byer udgør hustage kun en lille del af det samle areal (resten er pladser, haver, veje osv.). Alle der har haft med solfangere at gøre ved, at der skal rengøres ofte for at opnå maksimal effekt, glassene bliver utroligt hurtigt snavsede, og de hvide hustage vil nok kun virke, hvis de ikke er for snavsede.

Efter min bedømmelse er CO₂ (og måske metan) den eneste faktor vi virkeligt kan påvirke direkte med den nuværende teknologi. Vanddamp kan vi ikke påvirke i nogen væsentlig grad. Det er klart, at vores ændringer i klodens skovareal, arten af dyrkede arealer mm., også på længere sigt kan påvirke middeltemperaturen noget.  Det gælder også, hvis man f.eks. dækker Sahara til med solfangere i en tænkt fremtid (år 2100- år 2200), hvor energibehovet er 10-100 gang det nuværende. Hvis ikke man passer på, vil dette energifråds kræve en øget solabsorption på mellem 0,1 og 1 W/m2. Og det er vigtigt.

Vores muligheder for på kort sigt at påvirke klimaet ved at søge at ændre på jordoverfladen, er altså begrænset, så vi må primært se på energiforbruget, afgivelse af CO2 og andre faktorer der kan påvirkes på jorden. I rummet er de eneste muligheder af såvel fysiske og som tekniske grunde lige nu nok at opfange og beame solenergi ned, hvis man kan blive enige om det, og det har den modsatte virkning af den ønskede

Mvh.

Aksel Walløe Hansen

Malte Olsen