Det bliver i familien – Villum bevilling til Susanne og Peter Ditlevsen

Et af de mest omdiskuterede klimaskift (tipping points) er et muligt kollaps af AMOC, som er et system af havstrømme, der  transporterer varme rundt i Atlanterhavet (AMOC = Atlantic Meridian Overturning Circulation).

Golfstrømmen, som vi kender fra vores egne breddegrader, er en central del af AMOC, der også betegnes som ’havenes store transportbånd’, fordi strømmene transporterer lunt overfladevand fra troperne nordpå og koldt bundvand fra Nordatlanten sydpå.

Hvis AMOC kollapser, vil det have stor betydning for klimaet på jorden. En af konsekvenserne kan blive koldere vejr i vores del af verden, mens Afrika kan risikere at få endnu højere temperaturer.

Nylige studier tyder på, at kollapset muligvis kan ske tidligere, end man hidtil har troet.

For et par år siden havde de to bevillingsmodtagere og søskende en artikel som fik overraskende meget omtale. De præsenterede en helt ny måde at se på AMOC problemet på. De benyttede en rent statistisk metode, hvor de tog udgangspunkt i at AMOCen har to tilstande – og dermed et tipping point.

Men de store klimamodeller er meget uenige om, hvor dette tipping point ligger.

Et tipping point, hvor velordnetheden ophører

Susanne Ditlevsen fortæller, at der dermed også er en helt masse forskning, man nødvendigvis endnu ikke har lavet – og det er her Villums bevilling kommer ind.

• Et af projektets mål er at finde ud af, om der findes mere data, der kan anvendes i den nye metode.
• Et andet mål er at inddrage den usikkerhed, der altid ligger i data. Man kan lave statistiske modeller for, hvor usikre data er, så man får reduceret usikkerhederne.
• Et tredje mål er at forsøge at få greb om en større del af den ekstreme kompleksitet, problemet med at analysere havstrømmene naturligvis indeholder.

Statistiske modeller har det med at antage, at ting er ”pæne” – statiske, lineære og velordnede, med andre ord. Men et tipping point er netop et punkt, hvor velordnetheden ophører.

Dette paradoks kan måske løses ved, at der udvikles nye, statistiske metoder, der kan gribe ”det singulære punkt, hvor man ikke kan lave en statistisk linearisering”, siger Susanne. Det breder projektet ud, idet en nyudviklet statistisk metode, der kan gribe den fundamentalt anderledes struktur i et tipping point, også vil kunne anvendes på en række andre områder, ikke blot klimamodellerne.

Projektet forventer at ansætte to postdocs og tre Ph.d. studerende – både fysikere og statistikere, som skal arbejde tæt sammen. Både Peter og Susanne skal vejlede og arrangere retreats og hele gruppen skal samarbejde med andre kolleger på MATH og NBI, samt med det internationale netværk de to professorer har.