Ny grønlandsk iskerne boret gennem Renland-iskappen
På rekordtid har et internationalt forskerhold ledet af Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet boret en iskerne gennem iskappen på halvøen Renland i Scoresbysundfjorden i Østgrønland. Klimaet på Renland er under stærk indflydelse af havisen langs Grønlands østkyst, og iskernen kan sandsynligvis fortælle om fortidens klimaudsving i Polarhavet mere end 100.000 år tilbage i tiden.
Lejren på Renland set i midnatssol. Fra venstre mod højre ses generatortelt, iskernefryser, boretelt, køkken- og opholdstelt og derefter lægetelt og gule beboelsestelte.
Den arktiske havis er under hastig forandring. Udbredelsen af permanent havis i Arktis er blevet 30-50 procent mindre igennem de seneste 35 år. Så spørgsmålet er, om den arktiske havis i en fremtid med global opvarmning vil forsvinde, som den gjorde i Nordatlanten flere gange under sidste istid. Det kan have afgørende betydning for klimaet på det meste af den nordlige halvkugle. Den nye internationale RECAP iskerneboring (REnland ice CAP project) på Renland kan ved at afsløre fortidens klimaudsving medvirke til bedre forståelse fremtidens klima.
Isens viden om klimaet
Isen dannes af sne, der falder og bliver liggende fra år til år og efterhånden presses sammen til is. På Renland er der meget nedbør, og der falder omkring 1½ meter sne om året. Selve isen er kun omkring 600 meter tyk, men alligevel rummer den islag, som er mere end 100.000 år gamle. Det skyldes beliggenheden, idet isen ligger på et plateau i en højde af ca. 2.000 meter omgivet af bjerge. I slutningen af april og starten af maj udvalgte et forskerhold fra Niels Bohr Institutet nøje borestedet ved hjælp af radarmålinger, som de foretog på iskappen med radarudstyr fra CReSIS (Center for Remote Sensing of Ice Sheets), University of Kansas. Kriteriet for valg af borested var at finde et sted, hvor iskappens indre lag er parallelle og så vidt muligt uforstyrrede, så man kunne få informationer langt tilbage i tiden.
Iskerneboret kan tage kerner på op til to meters længde.
Derefter blev boreudstyr og mandskab fløjet til borestedet. Først fløj de med de amerikanske Herkulesfly fra Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) til Mestervig i Østgrønland, og derfra videre til borestedet på Renland med de mindre AWI Bassler DC-3 fly, som også kan lande på isen med ski. Desuden blev tungt gods sejlet til Constable Pynt i Østgrønland allerede sidste år og derfra fjøjet ind på isen.
Allerede midt i maj var boringerne i gang. Man arbejder om natten, hvor temperaturen er koldere, så iskernerne ikke risikerer at blive for varme, når de kommer op til overfladen. Den internationale RECAP iskerneboring blev afsluttet kl. 02.00 dansk tid fredag den 12. juni. I en dybde af 584,11 meter ramte iskerneboret bundmaterialet under isen.
Boring på rekordtid
Boreleder på RECAP, Trevor Popp, der er iskerneforsker på Niels Bohr Institutet, udtaler: ”Det er en stor lettelse, at det nu er lykkedes os af nå undergrunden efter en måneds boring her på Renland. Vi har nået vores mål en hel uge før planlagt takket være et stærkt internationalt team og et af verdens bedste iskernebor, der er udviklet af blandt andre ingeniørassistent Steffen Bo Hansen, iskerneforsker Sigfús Johnsen og ingeniør Simon Sheldon - alle fra Niels Bohr Institutet, og boret er delvist fremstillet på instituttets værksted”.
Den dybeste iskerne fra Renland-boringen vises stolt frem af det internationale forskerhold, som var i lejren, da undergrunden blev nået.
Foreløbige analyser af den nye iskerne viser, at isen er særdeles gammel, sandsynligvis væsentligt ældre end 100.000 år. Iskernen indeholder med sikkerhed is fra både den seneste istid og fra den varme mellemistid, Eem-tiden, som er før sidste istid.
"Isen på Renland er særlig interessant at undersøge på grund af dens beliggenhed ved kysten på Østgrønland, hvor klimaet er påvirket af den arktiske havis, der driver ned langs kysten. Havisens udbredelse hænger nøje sammen med klimaændringer, og vi kan derfor studere fortidens klimaændringer i den gamle is fra Renland", fortæller videnskabelig leder, Bo Møllesøe Vinther, Niels Bohr Institutet.
”Målinger af temperaturen ned gennem det 584.11m dybe borehul viser os allerede, at klimaet på Renland er blevet markant varmere gennem de seneste 20-30 år, hvor havisen har trukket sig tilbage i Polarhavet” tilføjer Bo Møllesøe Vinther.
Spor af fortidens liv
Efter at iskerneboret nåede bunden, borer holdet videre ned i sedimentet for at få prøver af det, der er underneden, som er ældre end isen. Her kan man måske finde spor af fortidens dyre- og planteliv på Renland fra tiden inden iskappen dannedes.
Halvøen Renland i Scoresbysundfjorden i Østgrønland.
I alt 19 forskere fra 8 nationer har været i felten på Renland-iskappen siden slutningen af april. RECAP er finansieret dels gennem en Sapere Aude-bevilling på 7 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd og gennem bevillinger fra Alfred Wegener Instituttet (AWI, Bremerhaven, Tyskland), fra National Science Foundation i USA og fra Ca´ Foscari, IDEP University of Venice (Italien).
RECAP-lejren vil i den kommende uge blive pakket ned og iskerneprøver sendt til laboratorier på Niels Bohr Instituttet, University of Venice, Penn State University og University of Colorado, hvor der vil blive foretaget en lang række videnskabelige analyser henover efteråret og vinteren.
”At vi har kunnet lokalisere et borested, opbygge en lejr og fuldføre en næsten 600 meter dyb boring af både is og boremateriale på godt to måneder er virkelig en præstation, som vores team her på instituttet kan være stolte af”, vurderer feltleder for første halvdel af projektet, lektor og centerkoordinator Sune Olander Rasmussen.
Sune Olander Rasmussen, lektor og centerkoordinator, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, 3532-0590, olander@gfy.ku.dk