Sted på Mars navngives efter Mars-forsker Jens Martin Knudsen
Den danske Mars-forsker Jens Martin Knudsen får opkaldt et område på Mars efter sig. Stedet får navnet Knudsen Ridge og har en meget smuk beliggenhed ved Endeavour Krateret tæt ved ækvator. Det er NASA, der i anledning af 12 års jubilæet for Mars Exploration Roveren, Opportunity ønsker at ære mindet om Jens Martin Knudsen.
Knudsen Ridge er en højderyg på kanten af det store Endeavour Krater, som er 25 km i diameter. Krateret ligger ca. 2 breddegrader syd for ækvator.
Jens Martin Knudsen (1930-2005) er manden bag dansk Mars-forskning. Han var uddannet fysiker på Niels Bohr Institutet, og efter nogle år i udlandet kom han tilbage til Niels Bohr Institutet, hvor han blandt andet forskede i meteoritter - især jern-meteoritter. Senere studerede han også en gruppe af meteoritter som stammede fra Mars.
Den danske Mars-forsker Jens Martin Knudsen (1930-2005) får opkaldt et område på Mars efter sig. NASA ønsker at ære mindet om Jens Martin Knudsen, og stedet får navnet Knudsen Ridge
Hans engagement i Mars-forskning gik tilbage til 1970’erne, hvor han boede i Brasilien. Han undrede sig over, at Mars’s røde farve lignede den brasilianske røde jord. Var det røde støv på Mars mon skabt ligesom på Jorden, hvor jernmineralerne i jorden var rustet på grund af årtusinders nedbrydning med vand? – og kunne det fortælle noget om eksistensen af vand på Mars?
Jens Martin Knudsen læste om NASA’s ekspeditioner til Mars, med blandt andet Viking-missionerne, hvis landere medbragte magnet-eksperimenter, og det inspirerede ham til at få idéer til nye eksperimenter, som man kunne udføre på Mars for at få kendskab til mineralogien. Han havde udtænkt et magneteksperiment, der skulle opsamle magnetiske støvpartikler, som man kunne studere ved hjælp af et kamera.
Danske magneter på Mars
Her ses de danskbyggede magneter på Mars Exploration Rovers, Spirit og Opportunity. I midten ses en af roverne; øverst til venstre hovedmagneterne, som er en capture (indfangnings-) magnet og en filtermagnet; øverst til højre ses et farvekalibreringstarget med den lille sweep-magnet ("støvsugermagnet"), og nederst til højre ses de fire små RAT-magneter indbygget i Rock Abrasion Tool (RAT). (NASA/JPL/NBI et.al.)
Amerikanerne hørte om hans idéer, og han blev inviteret til at udarbejde et forslag til NASA’s næste mission.
”Med sin ide om et udvidet magnet-eksperiment banede Jens Martin vejen for danske bidrag til NASA’s Mars-missioner. Eksperimentet skulle opsamle magnetiske støvpartikler på magneter af forskellig styrke, og med et kamera skulle man studere de partikler, magneterne havde tiltrukket. NASA syntes vældigt godt om idéen, og den danske forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet leverede magneteksperimenter til Mars-missionen Pathfinder, der blev sendt op i 1996. Det støv, som blev tiltrukket af magneterne, var mindre rødt, jo svagere magneterne var. Det skyldes, at for at en støvpartikel kan blive tiltrukket til en svag magnet kræves det, at partiklen indeholder kraftigt magnetiserbart materiale”, fortæller Morten Bo Madsen, der har arbejdet sammen med Jens Martin Knudsen siden starten af den danske Marsforskning midt i 1990’erne.
Men Jens Martin Knudsen var klar over, at det endelige svar på, hvorfor støvet på Mars er magnetisk, nok ikke ville kunne findes uden et Mössbauer-spektrometer, så gennem en række foredrag ved internationale konferencer gødede han jorden for, at dette instrument blev sendt til Mars.
Men det var ikke realistisk at skaffe de nødvendige midler i Danmark, så Jens Martin Knudsen besøgte den gruppe i Tyskland, hvor de bedste spektrometre blev bygget og overbeviste denne gruppe om vigtigheden af at udvikle instrumentet til Mars-missioner. Det var derfor Mainz Universität, som leverede Mössbauer-spektrometrene til Spirit og Opportunity.
Billede af støvet indfanget på de to hovedmagneter på Opportunity i 2004. Billeder optaget i løbet af missionen viste, at netop disse magnet-eksperimenter var meget dynamiske, idet farven og tætheden af støvlaget på magneterne varierede kraftigt som resultat af vindstød, som var i stand til at fjerne de mindst magnetiske støvpartikler og på den måde forøge koncentrationen af mere kraftigt magnetiske partikler i det tynde støvlag. (NASA/JPL/NBI et.al.)
I 2003 opsendte NASA 'Mars Exploration Rovers' med de to robotter Spirit og Opportunity, og også her kom der dansk-udviklede magnet-instrumenter med. Denne gang ville man studere støvet med et mikroskopkamera, en grundstofanalysator og et Mössbauer-spektrometer.
”Så med hjælp fra tyske og amerikanske kolleger lykkedes det for Jens Martin at få ikke kun et, men to Mössbauer-spektrometre til Mars og dermed at finde svaret på gåden om støvets magnetiske egenskaber. Det var ved hjælp af disse instrumenter, at vi fik opklaret, hvorfor støvet på Mars er magnetisk. I støvet på magneterne så man igennem missionen grundstofferne jern, titanium og chrom, der findes i magnetiske mineraler, hvorimod grundstoffer som svovl og calcium varierede meget, fordi disse stoffer var knyttet til ikke-magnetisk støv, som kunne blæses væk af en kraftig vind. Resultaterne viste, at det luftbårne støv på Mars er magnetisk, fordi det indeholder mineralet magnetit. Det var desuden resultater fra disse instrumenter, som utvetydigt viste, at der fandtes vandholdige mineraler i henholdsvis Gusev-krateret og Meridiani-sletten på Mars”, fortæller Morten Bo Madsen.
Den flere hundrede kilometer store slette, Marathon Valley har fået sit navn, fordi Opportunity gennemførte sin maraton på 42,2 km hertil. Turen tog 11 år og 2 måneder. Det er det længste en rover nogensinde har kørt udenfor Jorden. Den hidtidige rekord var på ca. 40 km, som russerne havde kørt med roveren Lunokhod2 på Månen. (NASA)
Overraskende resultat
Det, at det magnetiske mineral var magnetit og ikke maghemit, var et helt nyt og overraskende resultat. Maghemit er den oxyderede (iltede) form af samme mineral. Undersøgelserne viste, at de magnetiske mineraler er dannet ved, at klipper på overfladen af Mars mest er nedbrudt ved temperaturændringer, blæst og frostsprængninger, mens mineralerne kun viste meget lidt indflydelse af vand under dannelsen.
Jens Martin Knudsen gik på pension i 2000 som 70-årig, men han forblev aktiv så længe, han levede, og den danske deltagelse i Mars-forskningen er fortsat under ledelse af Morten Bo Madsen, Marsgruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Morten Bo Madsen, Lektor, leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. +45 35 32 05 15, mbmadsen@nbi.ku.dk