11. april 2017

Vigtigt skridt på vejen mod ny malaria medicin

X-ray mikroskopi:

En international forskningsgruppe under ledelse af Sergey Kapishnikov og Jens Als-Nielsen fra X-ray and Neutron Science på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, har med nye teknikker undersøgt røde blodlegemer hos mennesker med malaria. Malaria apicomplexan er den organisme, der dræber flest mennesker på verdensplan.

Malaria
På figur 1 ses to virtuelle snit. Til venstre ses et snit gennem parasitten. Fødevakuolen er lysegrå, og hæmozoinkrystallerne er sorte. Derudover ses to kerner. Til højre ses et snit bag fødevakuolen, og her ses endnu en kerne. Antallet af kerner kan bruges til at finde ud af hvornår cellen blev inficeret.

Malaria apicomplexan har en temmelig kompliceret livscyklus, og det meste foregår inde i leverceller og røde blodlegemer. Det gør det meget svært for immunforsvarssystemet at bekæmpe dem.

Dr Kapishnikov’s gruppe har brugt avancerede teknologier til at lave supertynde snit af cellerne, og undersøgt dem med bløde og hårde røntgenstråler. De undersøgte især jern, svovl og kaliumindholdet. På den måde kan man finde koncentrationerne af jern bundet i hæmoglobin eller i de hæmozoinkrystaller, der dannes i parasitten. De fandt også, at kaliumkoncentrationen i inficerede cellers cytoplasma var syv gange lavere end i de raske, men at den totale kaliumkoncentration i begge typer var ens. Kalium optages muligvis af parasitten.

Parasitten nedbryder hæmoglobin, og bruger proteinet som næring. Når hæmoglobin nedbrydes, dannes stoffet hæm. Det er særdeles giftigt for parasitten, så det lagres straks i fødevakuolen i parvise hæmmolekyler, der kaldes hæmozoin krystaller. De er uskadelige, så et oplagt mål for en smart medicin ville være at forhindre denne hæmozoindannelse.

Læs artikel i "Scientific Reports".

Kontakt

Sergey Kapishnikov, Postdoc at X-ray and Neutron Science, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, Tlf. +45 35 33 43 55, Email: Sergey.Kapishnikov@nbi.ku.dk