14. april 2020

Forskere troede det var umuligt: Supernova lyser kraftigere end alle andre supernovaer

astronomi

Astronomer fra bl.a. Københavns Universitet har været med til at opdage dronningen af alle supernovaer. Den lyser nemlig dobbelt så kraftigt som en almindelig supernova. Det er aldrig set før, lyder det fra en af forskerne bag studiet.

Supernova
Foto: Getty Images

Når en stjerne dør, sker der en massiv energiudladning og eksplosion, som kaldes en supernova – et fænomen, der opstår cirka hvert hundrede år i vores galakse, Mælkevejen. Og nu har forskere fra blandt andet Københavns Universitet fundet en supernova, der lyser kraftigere end alle andre, man hidtil har observeret.

”Vi har aldrig oplevet en supernova, der lyser så kraftigt. Derudover lyste den hele 600 dage, hvor en ’normal’ supernova lyser mellem 10 og 100 dage, før den brænder helt ud,” siger Alejandro Vigna-Goméz, der er postdoc på Dark Cosmology Center på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Han har sammen med forskere fra blandt andre Harvard-, Northwestern-, Ohio- og Stockholm Universitet netop udgivet et studie om de overraskende resultater i tidsskriftet Nature Astronomy.

Ud over at supernovaen med navnet ’SN2016aps’, lyser dobbelt så kraftigt som ’normale’ supernovaer, har den en eksplosionskraft, der er fem gange så voldsom som en almindelig stjernedød, viser forskernes resultater.

Aldrig set før

En så lysende og kraftigt eksploderende stjerne, har rumforskere aldrig oplevet før, og det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan det kan lade sig gøre.

Allerede i sin ph.d.-afhandling undersøgte Alejandro Vigna-Goméz, hvorfor nogle supernovaer er større og brænder mere kraftigt og længere end andre. Han studerede stjerners død via computersimulationer over flere år, hvilket resulterede i følgende teori:

”Vi tror, at der er tale om to stjerner, der er smeltet sammen til én kæmpe stjerne. Det tror vi, fordi niveauet af brint (gas) var så utroligt højt i så lang tid efter, at den begyndte at eksplodere. Normalt brænder gassen hurtigt ud, når en stjerne begynder at eksplodere og ’dø’, men for denne særlige supernova var niveauet højt lige til det sidste. Det tyder på, at der var to stjerner med højt indhold af gas, der var blevet til én,” forklarer han. 

Tættere på at bekræfte teori om supernovaer

Selvom forskerne endnu ikke ved med 100 procents sikkerhed, at det er sammensmeltningen af to stjerner, der er årsagen til den særlige supernova, er de nu et skridt tættere på at bekræfte, hvad der hidtil blot har været teori.  

”Det er en meget interessant opdagelse, vi har gjort, for hidtil har supernovaers opståen været en gåde for os. Men nu kan vi rent faktisk begynde at teste sammenhængen mellem vores teori og de virkelige observationer, vi har lavet via teleskoper i rummet,” forklarer Alejandro Vigna-Goméz.

”Derudover er det vildt at tænke på, at de begrænsninger, vi troede, at supernovaer havde, nu ikke længere gælder. Det her studie bekræfter, at der stadig er meget at opdage om vores forunderlige univers”.

Kontakt

Alejandro Vigna-Goméz
Postdoc
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
+45 9195 6663
avignagomez@nbi.ku.dk

Ida Eriksen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
+45 93 51 60 02
ier@science.ku.dk

Hvad er en supernova?

  • En supernova er betegnelsen for, at en stjerne ’dør’, dvs. ikke længere kan producere nok energi. Stjerner har brug for gas for at brænde og lyse, og når der ikke er mere gas, brænder de ud. Mødet med tyngdekraften gør, at der sker en eksplosion, som vi altså kalder en supernova.

  • Efter en supernova-eksplosion bliver stjernens kerne tilbage i form af en neutronstjerne. Hvis stjernen har været tung nok, falder den helt sammen til et sort hul.

Derfor indeholder to stjerner mere brint

En stjerne består af en kerne og nogle ydre lag af gas (brint). Når en enkelt stjerne eksploderer, blæser den de ydre lag af gas væk som stjernevinde. Men når to stjerner smelter sammen, bliver de ydre lag af gas sværere at nedbryde, og dermed bliver de ikke blæst væk lige så hurtigt. Dét er grunden til, at en sammensmeltning af to stjerner kan indeholde mere brint.

Kilde: Alejandro Vigna-Goméz

Emner

Se også: