31. juli 2023

Isforskere i Østgrønland når bunden af indlandsisen

Indlandsisen

Det internationale forskningssamarbejde EGRIP med iskerneforskere fra Københavns Universitet i spidsen, har nu nået deres mål om at bore hele vejen ned under indlandsisen. Det er første gang det lykkes i en såkaldt isstrøm, hvor enorme mængder is skrider mod kysterne. Gennembruddet kan derfor være af stor betydning for vores forståelse af fremtidige havvandsstigninger.

Stort hul i isen, da EGRIP lejren blev etableret.
Iskerneforskere har i syv år boret ned i indlandsisen i Nordøstgrønland fra haller etableret under den sneklædte overflade af indlandsisen. Photo: EGRIP

Syv år har det taget den mobile forskningsstation EGRIP at bore sig vej gennem de 2670 meters is, inden forskerne pludselig fik mudder på fødderne i sidste uge. Forskningsgruppen har dermed nået det ultimative mål, at bore sig hele vejen igennem isen, til grunden underneden.

”Det er første gang, en dyb iskerne er blevet boret gennem en isstrøm, så det bliver enormt spændende at få analyseret materialet, der blandt andet kan sige en masse om klimaets udvikling de seneste 120.000 år på kloden. Men vi skal først have færdiggjort arbejdet her”, siger Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet, der leder forskning i EGRIP.

Mudderet, der ikke har set dagens lys i omkring en million år, gjorde det også kun kortvarigt denne gang, for det hvide lys kan skade materialet i isboringen, der derfor straks blev pakket væk, som en julegave, der ikke må åbnes før tid.

Der kom bogstaveligt talt mudder fra under indlandsisen på skoene.
Forskerne fik bogstaveligt talt mudder fra under indlandsisen på fødderne. Foto: Trever Popp, EGRIP

”Selvom det kunne være fristende at kigge nærmere på det, pakkede vi hurtigt iskernen godt ind i en forsegling, frøs den ned og sendte den til Lufthavnen i Kangerlussuaq, hvor den nu afventer at komme på et fly mod Danmark, fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

Vil ændre klimamodellerne

Trods dette har forskerne allerede fundet forskningsmæssigt ”guld” med boringen.

”Resultaterne er exceptionelle. Isstrømmen flyder som en flod af is, der river sig fri af den omkringliggende langsomt strømmende indlandsis. Hidtil har man troet at isstrømme havde forskydninger ned gennem isen, men ved EGRIP kan vi se, at hele massen af 2670 meter is flyder som en blok med en hastighed på 58 meter om året. Det vil ændre klimamodellerne, fordi det ændrer vores grundlæggende forståelse af, hvordan isen bevæger sig.”,” forklarer Dorthe Dahl-Jensen og fortsætter:

”Isblokken flyder på et lag af vådt mudder. Det ser ud til at fungere som et slags kviksandslag, der tillader isblokken at flyde uforstyrret hen over grundfjeldet. Nær bunden af isen finder vi sten og sand indlejret i isen. Målingerne viser også, at isen faktisk smelter ved bunden,” siger hun.

Selve isen nær basen er mere end 120.000 år gammel og stammer fra den sidste mellemistid, hvor temperaturen over Grønland var 5 grader C varmere end nutiden.

Den sidste boring sad fast

Den allersidste kerne blev boret 21. juli 2023. De sidste 4 meter af iskernen blev boret med en klippeboreopstilling på grund af tilstedeværelsen af småsten i isen.

Chefborer Steffen Bo Hansen fra Niels Bohr Institutet var til stede, da gennembruddet fandt sted:

”Stenboret sad fast i bunden, og vi frygtede, at vi ville miste den sidste kerne og boret. At få boret løs var svært, fordi det sad fast i det våde mudder i bunden. Heldigvis lykkedes det og det. Vi har nu med succes boret gennem isstrømmen, og det var fantastisk at finde mudder under isen," siger han.

En 2670 meter lang beretning om jordens klima

Selve iskernen er en 2670 meter lang optegnelse, der beretter om af klimaets udvikling i 120.000 år og vil blive analyseret i snesevis af laboratorier rundt om i verden.

Iskernen er heldigvis af fremragende kvalitet og forskerne forventer, at den vil kunne dokumentere isklimaet i de varme og kolde perioder des sidste 11.700 år siden sidste istid, og de menneskeskabte ændringer i den menneskeskabte periode.

To af forskerne holder den sidste iskerne
Den sidste iskerne indeholdte sten og mudder fra bunden 2670 meter under isen. Foto Sepp Kipfstuhl, EGRIP

Analyserne af iskernen starter i efteråret, når forskningsgruppen er tilbage i København. Nu skal de først sikre sig, at boringen er registreret således at man kan genskabe det, og for at følge bevægelserne af isen.

Iskernen vil blive opbevaret i det danske iskerne-depot i Brøndby sammen med de fleste af de dybe grønlandske iskerner.

 


Nøglen til at forstå fremtidige havstigninger

Istabet fra den grønlandske indlandsis er en væsentlig bidragyder til havniveaustigningen og det forventes at stige i takt med at temperaturerne over Grønland fortsætter med at stige. Halvdelen af istabet kommer fra isstrømmene omkring Grønland, og isstrømmenes adfærd er ikke velkendt.

Viden om, hvordan de grønlandske isstrømme bevæger sig, er derfor nøglen til at forstå, hvordan havniveaustigningen vil være i fremtiden, vil derfor fremme nøjagtigheden af sådanne forudsigelser.

”Jeg er så spændt på succesen. Jeg har fulgt isens strømning ved at måle borehullets form gennem årene med en borehulslogger. Det faktum, at isen ikke forskyder sig, men glider som en blok på mudder, kommer til at forbedre forudsigelserne af havniveauet i fremtiden ved hjælp af ændrede modeller," siger Dorthe Dahl-Jensen.

Om Studiet

Det internationale EGRIP-projekt har deltagere fra 12 nationer. De bidragende nationer er Danmark, USA, Tyskland, Japan, Norge, Schweiz, Kina, Canada, Frankrig, Sydkorea, Storbritannien og Sverige.

Logistikken er foretaget af Københavns Universitet og US National Science Foundation. Alle nationer har deltaget i feltarbejde og iskerneboring. 40 % af de mere end 600 feltdeltagere har været unge videnskabsmænd, der er blevet uddannet i det internationale miljø på EGRIP.

Prøver fra EGRIP-iskernerne er ind til videre blevet analyseret i mere end 30 laboratorier, og de første 53 artikler er blevet offentliggjort (https://eastgrip.org/Publications.html).

EGRIP-projektet har Danmark som den største partner, der står for 55% af budgettet. Det er bl.a. støttet af AP Møller Fonden, Willumfonden og Københavns Universitet.

Information om projektet og feltarbejdet kan findes på EGRIP's hjemmeside

Logo

Kontakt

Dorthe Dahl-Jensen
Professor
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
ddj@nbi.ku.dk
Telefon (EGRIP): +45 77 34 44
Whatsapp: +45 22 89 45 37

Jørgen Peder Steffensen
Professor
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
jps@nbi.ku.dk
Mobil +45 2035 1558
Tlf i Grønland: +299 52 41 25

Steffen Bo Hansen
Chefborer
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
sbh@nbi.ku.dk
Mobil +45 2875 0614

Kristian Bjørn-Hansen
Journalist og pressekontakt
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
kbh@science.ku.dk
93 51 60 02

Emner

Se også: