Hidsig dame kan køle kloden

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AvisartikelFormidling

Standard

Hidsig dame kan køle kloden. / Kaas, Eigil.

I: Berlingske, 20.04.2010.

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AvisartikelFormidling

Harvard

Kaas, E 2010, 'Hidsig dame kan køle kloden', Berlingske.

APA

Kaas, E. (2010). Hidsig dame kan køle kloden. Berlingske.

Vancouver

Kaas E. Hidsig dame kan køle kloden. Berlingske. 2010 apr 20.

Author

Kaas, Eigil. / Hidsig dame kan køle kloden. I: Berlingske. 2010.

Bibtex

@article{a921b6829f3247528b69aa202bc56399,
title = "Hidsig dame kan k{\o}le kloden",
abstract = "Historiens st{\o}rste vulkanudbrud har givet koldere klima i {\aa}revis. Et af dem skjulte den globale opvarmning i tre {\aa}r. Island har en eksplosiv dame, der kan bidrage til afk{\o}lingen.AfTirsdag den 20. april 2010, 22:06Den islandske vulkan Katla er if{\o}lge overleveringen opkaldt efter en kvinde. Hun m{\aa} have v{\ae}re en hidsig dame med et voldsomt temperament og vredesudbrud store nok til at skr{\ae}mme horder af bejlere p{\aa} flugt over de islandske vidder.Vulkanen Katla gemmer nemlig p{\aa} kr{\ae}fter s{\aa} voldsomme, at de kan afk{\o}le klimaet i hele Europa, hvis de undslipper den hidsige islandske dame.Den aktuelle askesky, der lammer europ{\ae}isk lufttrafik p{\aa} sjette d{\o}gn, ligner en forsigtig prut i sammenligning med det udbrud, der kan v{\ae}re p{\aa} vej fra Katla. Hvis det kommer, kan det skrive sig ind som det n{\ae}ste i r{\ae}kken af vulkanudbrud, der udover en r{\ae}kke voldsomme umiddelbare konsekvenser ogs{\aa} f{\aa}r betydning for klimaet regionalt eller globalt.Pinatubo gik amokFor mindre end 20 {\aa}r siden oplevede verden et af de udbrud, der har haft den st{\o}rste kendte effekt p{\aa} klodens klima. Da den phillippinske vulkan Pinatubo gik amok i 1991, var udl{\o}sningen af partikler og aresoler (dr{\aa}ber) s{\aa} omfattende, at det skjulte den globale opvarmning i tre {\aa}r. Fra 1992 til 1994 reflekterede vulkanens partikler og aerosoler s{\aa} megen solvarme, at de alene bet{\o}d en afk{\o}ling af den globale temperatur p{\aa} omkring en halv grad, hvilket var mere end rigeligt til at modvirke opvarmningen fra drivhuseffekten.Men endnu st{\o}rre effekt p{\aa} klimaet havde formentlig historiens st{\o}rste udbrud fra den indonesiske vulkan Tambora, der i 1815 sendte 150 kubikkilometer aske og gas mere end 40 kilometer ud i atmosf{\ae}ren. {\AA}ret efter slog vinh{\o}sten i Frankrig fejl, kornh{\o}sten var en katastrofe, og i London registrede man sommertemperaturer p{\aa} to til tre grader under det normale. I New England sneede det i juni, og for gr{\o}nl{\ae}nderne blev 1816 if{\o}lge beretningerne et {\aa}r uden sommer.Klimaforsker og professor i meteorologi Eigil Kaas siger, at vulkaners effekt p{\aa} klimaet blandt andet afh{\ae}nger af, om de er eksplosive og kan sende asken s{\aa} h{\o}jt op i atmosf{\ae}ren, at den ikke falder til jorden med nedb{\o}ren. Og netop Katla p{\aa} Island er en eksplosiv moster, fordi den befinder sig under en flere hundrede meter tyk dyne af is, gletsjeren Myrdallsj{\"o}kull. M{\o}det mellem den gloende hede magma og vandet i gletsjeren skaber eksplosioner, der kan sende partikler og aerosoler (dr{\aa}ber) mange kilometer i vejret.»Hvis udbruddet er langvarigt og sender asken mange kilometer op i atmosf{\ae}ren, kan partiklerne spredes over meget store omr{\aa}der af den nordlige halvkugle. Hvis asken samtidig indeholder meget svovl, er der skabt foruds{\ae}tning for en betydelig afk{\o}lende effekt. For det er is{\ae}r dr{\aa}ber af svovlsyre, der reflekterer sollyset, og de opholder sig ogs{\aa} i l{\ae}ngere tid i atmosf{\ae}ren,« siger Eigil Kaas .Franklin undrede sigHvis Katla skulle l{\ae}gge en d{\ae}mper p{\aa} den globale opvarmning, er det ikke f{\o}rste gang, en islandsk vulkan k{\o}ler kloden. Faktisk var det et meget voldsomt udbrud fra den islandske vulkan Laki i 1783, som var ophavet til opdagelsen af vulkanernes klimaeffekt. Den amerikanske videnskabsmand og statsmand Benjamin Franklin undrede sig under et ophold i Paris over en t{\o}r t{\aa}ge, som solen ikke kunne br{\ae}nde af, og han antog, at f{\ae}nomenet skyldtes udbruddet i Laki.Kilde: GEUS ",
author = "Eigil Kaas",
year = "2010",
month = apr,
day = "20",
language = "Dansk",
journal = "Berlingske Tidende",
issn = "0106-4223",
publisher = "Berlingske Tidende A/S",

}

RIS

TY - INPR

T1 - Hidsig dame kan køle kloden

AU - Kaas, Eigil

PY - 2010/4/20

Y1 - 2010/4/20

N2 - Historiens største vulkanudbrud har givet koldere klima i årevis. Et af dem skjulte den globale opvarmning i tre år. Island har en eksplosiv dame, der kan bidrage til afkølingen.AfTirsdag den 20. april 2010, 22:06Den islandske vulkan Katla er ifølge overleveringen opkaldt efter en kvinde. Hun må have være en hidsig dame med et voldsomt temperament og vredesudbrud store nok til at skræmme horder af bejlere på flugt over de islandske vidder.Vulkanen Katla gemmer nemlig på kræfter så voldsomme, at de kan afkøle klimaet i hele Europa, hvis de undslipper den hidsige islandske dame.Den aktuelle askesky, der lammer europæisk lufttrafik på sjette døgn, ligner en forsigtig prut i sammenligning med det udbrud, der kan være på vej fra Katla. Hvis det kommer, kan det skrive sig ind som det næste i rækken af vulkanudbrud, der udover en række voldsomme umiddelbare konsekvenser også får betydning for klimaet regionalt eller globalt.Pinatubo gik amokFor mindre end 20 år siden oplevede verden et af de udbrud, der har haft den største kendte effekt på klodens klima. Da den phillippinske vulkan Pinatubo gik amok i 1991, var udløsningen af partikler og aresoler (dråber) så omfattende, at det skjulte den globale opvarmning i tre år. Fra 1992 til 1994 reflekterede vulkanens partikler og aerosoler så megen solvarme, at de alene betød en afkøling af den globale temperatur på omkring en halv grad, hvilket var mere end rigeligt til at modvirke opvarmningen fra drivhuseffekten.Men endnu større effekt på klimaet havde formentlig historiens største udbrud fra den indonesiske vulkan Tambora, der i 1815 sendte 150 kubikkilometer aske og gas mere end 40 kilometer ud i atmosfæren. Året efter slog vinhøsten i Frankrig fejl, kornhøsten var en katastrofe, og i London registrede man sommertemperaturer på to til tre grader under det normale. I New England sneede det i juni, og for grønlænderne blev 1816 ifølge beretningerne et år uden sommer.Klimaforsker og professor i meteorologi Eigil Kaas siger, at vulkaners effekt på klimaet blandt andet afhænger af, om de er eksplosive og kan sende asken så højt op i atmosfæren, at den ikke falder til jorden med nedbøren. Og netop Katla på Island er en eksplosiv moster, fordi den befinder sig under en flere hundrede meter tyk dyne af is, gletsjeren Myrdallsjökull. Mødet mellem den gloende hede magma og vandet i gletsjeren skaber eksplosioner, der kan sende partikler og aerosoler (dråber) mange kilometer i vejret.»Hvis udbruddet er langvarigt og sender asken mange kilometer op i atmosfæren, kan partiklerne spredes over meget store områder af den nordlige halvkugle. Hvis asken samtidig indeholder meget svovl, er der skabt forudsætning for en betydelig afkølende effekt. For det er især dråber af svovlsyre, der reflekterer sollyset, og de opholder sig også i længere tid i atmosfæren,« siger Eigil Kaas .Franklin undrede sigHvis Katla skulle lægge en dæmper på den globale opvarmning, er det ikke første gang, en islandsk vulkan køler kloden. Faktisk var det et meget voldsomt udbrud fra den islandske vulkan Laki i 1783, som var ophavet til opdagelsen af vulkanernes klimaeffekt. Den amerikanske videnskabsmand og statsmand Benjamin Franklin undrede sig under et ophold i Paris over en tør tåge, som solen ikke kunne brænde af, og han antog, at fænomenet skyldtes udbruddet i Laki.Kilde: GEUS

AB - Historiens største vulkanudbrud har givet koldere klima i årevis. Et af dem skjulte den globale opvarmning i tre år. Island har en eksplosiv dame, der kan bidrage til afkølingen.AfTirsdag den 20. april 2010, 22:06Den islandske vulkan Katla er ifølge overleveringen opkaldt efter en kvinde. Hun må have være en hidsig dame med et voldsomt temperament og vredesudbrud store nok til at skræmme horder af bejlere på flugt over de islandske vidder.Vulkanen Katla gemmer nemlig på kræfter så voldsomme, at de kan afkøle klimaet i hele Europa, hvis de undslipper den hidsige islandske dame.Den aktuelle askesky, der lammer europæisk lufttrafik på sjette døgn, ligner en forsigtig prut i sammenligning med det udbrud, der kan være på vej fra Katla. Hvis det kommer, kan det skrive sig ind som det næste i rækken af vulkanudbrud, der udover en række voldsomme umiddelbare konsekvenser også får betydning for klimaet regionalt eller globalt.Pinatubo gik amokFor mindre end 20 år siden oplevede verden et af de udbrud, der har haft den største kendte effekt på klodens klima. Da den phillippinske vulkan Pinatubo gik amok i 1991, var udløsningen af partikler og aresoler (dråber) så omfattende, at det skjulte den globale opvarmning i tre år. Fra 1992 til 1994 reflekterede vulkanens partikler og aerosoler så megen solvarme, at de alene betød en afkøling af den globale temperatur på omkring en halv grad, hvilket var mere end rigeligt til at modvirke opvarmningen fra drivhuseffekten.Men endnu større effekt på klimaet havde formentlig historiens største udbrud fra den indonesiske vulkan Tambora, der i 1815 sendte 150 kubikkilometer aske og gas mere end 40 kilometer ud i atmosfæren. Året efter slog vinhøsten i Frankrig fejl, kornhøsten var en katastrofe, og i London registrede man sommertemperaturer på to til tre grader under det normale. I New England sneede det i juni, og for grønlænderne blev 1816 ifølge beretningerne et år uden sommer.Klimaforsker og professor i meteorologi Eigil Kaas siger, at vulkaners effekt på klimaet blandt andet afhænger af, om de er eksplosive og kan sende asken så højt op i atmosfæren, at den ikke falder til jorden med nedbøren. Og netop Katla på Island er en eksplosiv moster, fordi den befinder sig under en flere hundrede meter tyk dyne af is, gletsjeren Myrdallsjökull. Mødet mellem den gloende hede magma og vandet i gletsjeren skaber eksplosioner, der kan sende partikler og aerosoler (dråber) mange kilometer i vejret.»Hvis udbruddet er langvarigt og sender asken mange kilometer op i atmosfæren, kan partiklerne spredes over meget store områder af den nordlige halvkugle. Hvis asken samtidig indeholder meget svovl, er der skabt forudsætning for en betydelig afkølende effekt. For det er især dråber af svovlsyre, der reflekterer sollyset, og de opholder sig også i længere tid i atmosfæren,« siger Eigil Kaas .Franklin undrede sigHvis Katla skulle lægge en dæmper på den globale opvarmning, er det ikke første gang, en islandsk vulkan køler kloden. Faktisk var det et meget voldsomt udbrud fra den islandske vulkan Laki i 1783, som var ophavet til opdagelsen af vulkanernes klimaeffekt. Den amerikanske videnskabsmand og statsmand Benjamin Franklin undrede sig under et ophold i Paris over en tør tåge, som solen ikke kunne brænde af, og han antog, at fænomenet skyldtes udbruddet i Laki.Kilde: GEUS

M3 - Bidrag til avis - Avisartikel

JO - Berlingske Tidende

JF - Berlingske Tidende

SN - 0106-4223

ER -

ID: 34372910