16. juli 2012

Bohrs atommodel

Niels Bohr foran universitet i Cambridge

Niels Bohr foran universitet i Cambridge.

Efter at have taget doktorgraden i fysik ved Københavns Universitet i 1911 fik Niels Bohr et stipendium fra Carlsbergfondet til en studierejse i udlandet.

Eftersom emnet for hans doktorafhandling var "Metallernes Elektronteori", var det kun naturligt, at han tog til Cambridge for at læse under J. J. Thomson, der var kendt for at have opdaget elektronen. 

Et halvt år senere, i starten af april 1912, blev han inviteret til Manchester af Ernest Rutherford for at fortsætte sine studier der.

Blot et år tidligere havde Rutherford og hans medarbejdere opdaget, at atomet bestod af en positivt ladet kerne, der indeholdt næsten hele atomets masse, og negativt ladede elektroner, der kredsede omkring kernen i relativt stor afstand. 

Det blev grundlaget for Niels Bohrs gennembrud som fysiker, da han indså, at et sådant system ville være ustabilt ifølge den klassiske fysik, og at en radikal løsning var påkrævet.

Niels Bohr og Ernest Rutherford på udflugt

Dette billede er taget i forbindelse med et af Niels Bohrs besøg hos Rutherford i Cambridge i juni 1923. Niels Bohr (til venstre) og Ernest Rutherford (til højre) ses siddende med ryggen til hinanden under en udflugt til kaproning Cambridge-Oxford.

Inspireret af Max Planck, som i 1900 havde vist, at varmestråling og lys ikke er kontinuerligt, men består af forskellige energiportioner, postulerede Niels Bohr - i direkte modsætning til den klassiske fysik - at elektronerne kun kunne bevæge sig i bestemte baner, og at de frigav eller absorberede elektromagnetisk stråling, når de flyttede sig fra en bane til en anden.

Niels Bohr viste sit arbejde til Ernest Rutherford, der tilskyndede ham at forberede udgivelsen af en afhandling. 

Niels Bohr

Niels Bohr på vej hjem til København. Han havde kun været i Manchester i fire måneder. Alligevel havde han i løbet af den korte tid formuleret ideer, der snart skulle lede en revolution inden for fysikken.

Niels Bohr vendte tilbage til København i slutningen af juli 1912, og den 1. august blev han gift med Margrethe Nørlund. Umiddelbart efter brylluppet rejste de til Norge, hvor de ville tilbringe nogle få dage. Der fuldendte Niels Bohr sit første skriftlige arbejde.

Han dikterede, og hans brud skrev med klar, tydelig håndskrift, og hun forbedrede også hans engelske. Systemet virkede så godt, at Margrethe blev sin mands sekretær. 

Niels Bohr fortsatte sit arbejde på sin atommodel i efteråret. I starten af 1913 gjorde hans kollega H. M. Hansen ham opmærksom på fysikeren J. J. Balmers formel i eksperimentel spektroskopi, en empirisk udledt formel, der beskrev, men ikke forklarede spektret for brintatomet.

Det viste sig, at Niels Bohrs teori nøjagtigt forudsagde denne formel. "Så snart jeg så Balmers formel, stod det hele mig straks klart," fortalte Niels Bohr senere.

Niels Bohr publicerede sine ideer i tre artikler i 1913. I løbet af det næste årti blev teorien videreudviklet og modificeret af Niels Bohr og andre. Den forudsagde et stort antal eksperimentelle resultater og blev gradvist accepteret i fysikernes kreds.

<< Forrige side

Næste side >>