Niels Bohr Institutet

I 1916 blev Niels Bohr udnævnt til professor i teoretisk fysik ved Københavns Universitet. Arbejdsforholdene var dog temmelig dårlige, og der manglede både ordentlige lokaler og laboratorier. Han begyndte derfor at samle penge ind til opførelsen af et mere tidssvarende institut. 

På trods af hans unge alder og nye titel gik han til universitetet og det danske folketing og ansøgte om lov til at bygge et helt nyt institut. Hans projekt blev godkendt i slutningen af 1918, og i marts 1921 blev hans Institut for Teoretisk Fysik indviet.

Det nyopførte institut blev indviet i 1921 med Niels Bohr som leder. Det fik navnet "Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik". I daglig tale blev det imidlertid slet og ret kaldt for "Niels Bohr Institutet", hvilket det da også officielt blev omdøbt til i 1965.

Niels Bohr havde altid drømt om et internationalt samarbejde inden for videnskaben. Med det nye institut blev det muligt at realisere drømmen i Danmark. Mange udenlandske forskere besøgte København, hvor de udvekslede synspunkter og ideer med hinanden og med Niels Bohr. Flere af dem blev siden hen belønnet med Nobelprisen for deres arbejde.

Niels Bohr Institutet er siden sin opførelse blevet udvidet mange gange. Den første gang i 1924. Her ses Niels Bohr tage det første spadestik til en udvidelse i 1936. Efter den sidste udvidelse i 1945 var Niels Bohr endelig tilfreds.

I 1929 begyndte Københavns Universitet at spekulere i oprettelsen af et matematisk institut. Indtil da havde matematikerne mødtes privat og i observatoriet på Rundetårn.

Niels Bohrs bror, Harald Bohr, var på det tidspunkt en meget anerkendt matematiker i Danmark, og da han blev ansat som professor i matematik ved Københavns Universitet i 1930, tilbød Niels Bohr, at det nye matematiske institut kunne bygges ved siden af hans på Blegdamsvej.

De to brødre havde stået hinanden meget nær siden barndommen, men der var også praktiske fordele ved Niels Bohrs tilbud: De to institutter kunne dele fælles ressourcer som kantine og undervisningslokaler, og det gav et tættere samarbejde mellem fysikerne og matematikerne.

Arbejdet gik i gang i 1932, og i 1934 kunne Harald Bohr kalde sig leder af Danmarks første Institut for Matematik. 

I dag er Niels Bohr Institutet fordelt på omkring 10 forskellige bygninger, der ligger mellem Blegdamsvej og Fælledparken, hvoraf de fleste er forbundet via underjordiske gange.

Over 1000 ansatte og studerende er en del af instituttet, hvis forskning spænder over astronomi, geofysik, partikelfysik, kvantefysik, nanofysik og biofysik.