Inspiration fra Europa - planer i København
1801 tog H.C. Ørsted afsted på en tre år lang uddannelsesrejse til videnskabens hovedsæder i Europa, blandt andet Berlin og Paris. Meningen var, at han skulle komme hjem med ny viden om, hvordan man kunne bruge naturvidenskaben til nyttige, praktiske formål.
Men Ørsted mente, at indsigten i sig selv er meget mere værdifuld end de tekniske fremskridt, som kommer bagefter. Desuden var han inspireret af Kant, som mente, at det er muligt at tænke og diskutere sig frem til, hvordan naturen er bygget op. Derfor opsøgte Ørsted Europas dygtigste forskere, og brugte meget tid på at drøfte de forskellige teorier om naturlovene.
På den måde lærte han om den nyeste grundforskning. Han fik også lov til at foretage eksperimenter i laboratorierne, blandt andet i Berlin.
Populær som forelæser
Men Ørsted havde meget på hjerte, og han ville gerne fortælle det til så mange som muligt. Han holdt så gode forelæsninger om naturvidenskab, at folk strømmede til for at se dem. Der kom endda også nogle kvinder, og det havde man ikke hørt om før i Danmark.
Et par år senere gav universitets ledelse alligevel Ørsted et professorat; blandt andet fordi hans forelæsninger var så populære.
Som professor underviste Ørsted i fysik og kemi. Ved siden af undervisningen havde han tid til at udføre eksperimenter. Blandt andet undersøgte han gennem mange år væsker og luftarters sammentrykkelighed, i håb om at modbevise Newtons atomteori.
Spørgsmålet om, hvad elektricitet er for noget, optog også Ørsted meget. Og det var mens han underviste på Københavns universitet, at han gjorde sin store opdagelse: at elektrisk strøm kan påvirke en magnet.
Alle skal kende til naturvidenskaben
Hele sit liv arbejdede Ørsted for at udbrede kendskabet til naturvidenskab i befolkningen. Ørsted mente, at naturvidenskaben lærer de unge at skelne imellem sandt og falskt, takket være eksperimenterne og den logiske tænkning.
SNU - Selskabet for Naturlærens Udbredelse blev stiftet i 1824 af H.C. Ørsted, og i dag er det hendes Majestæt Dronningen der er selskabets protektor.
I 1923 besøgte Ørsted London. Her blev han meget imponeret over de hundredvis af små selskaber, som forsøgte at give almindelige mennesker indblik i naturvidenskaben, både for fornøjelsens skyld og til nytte for håndværkere. Da Ørsted kom tilbage til Danmark, stiftede han straks "Selskabet til Naturlærens Udbredelse".
Nogle år senere hørte Ørsted, at der var planer om at oprette en teknisk håndværkerskole i Danmark. Det lykkedes ham at blive formand for den komité, som arbejdede med planerne. Derfor kunne han insistere på, at skolen skulle have et videnskabeligt udgangspunkt, og ikke bare et praktisk.
Da skolen var færdig, blev Ørsted selv udnævnt til direktør, og var det indtil sin død i 1851. Skolen blev kaldt Polyteknisk Læreanstalt. I dag hedder den 'Danmarks Tekniske Universitet', eller bare DTU.
På denne måde fik Danmark et naturvidenskabeligt centrum. Udviklingen fortsatte, og i 1850 fik de naturvidenskabelige fag også deres eget fakultet på universitetet.
Uden Ørsted ville Niels Bohr for eksempel ikke have haft de studiemuligheder, som han fandt i 1903.
Billedet til højre: I anledning af Ørsteds 50-års jubilæum som akademisk embedsmand forærede hans venner ham Fasangården i Frederiksberg Have. Ørsted nåede aldrig at flytte ind, for han døde af sygdom kort tid efter, 9. marts 1851.
Citat: "Det er ikke for Skolen, men for Livet man herved søger at danne sig"
|
