H. C. Ørsted var en dygtig student, og han brugte sine evner på vidt forskellige emner.

I løbet af studietiden besvarede han to prisopgaver på universitetet. Den ene handlede om forskellen på det prosaiske og det poetiske sprog. Den anden handlede om funktionen af fostervandet.
 

Ørsteds doktorafhandling gik i en helt tredje retning; nemlig den filosofiske. Afhandlingen byggede på Kants opfattelse af naturmetafysikken, og den handlede om muligheden for at tænke sig frem til naturlovene.
 

Til gengæld var Ørsted ikke ret god til matematik – måske fordi det var noget, der blev forsømt i hans undervisning som barn. Det var også en af grundene til, at han foretrak at beskæftige sig med naturvidenskab ud fra en filosofisk eller eksperimentel vinkel, i stedet for at nørkle med udregninger.