Ørsted interesserede sig også for sprog. Han talte mange fremmedsprog, men en af hans mærkesager var at opfinde nye ord på dansk.

Nogle af ordene opfandt han for at erstatte fremmedord. For eksempel ’rumfang’, ’vægtfylde’, ’gnidnings-modstand’ og ’fortætning’. Han erstattede også fremmedordene ’oxygen’ og ’hydrogen’ med de hjemmelavede ord ’ilt’ og brint’. Da han lavede ordene, var han inspireret af forbrændingsprocessen. De to ord kommer nemlig af ’ild’ og ’at brænde’. Ørsted havde bestemt sig for, at det var de mest korrekte egenskaber at lægge vægt på ved de to stoffer.

Andre ord lavede Ørsted, fordi han ville beskrive nye fænomener. Inden for fysikken lavede han ord, der kunne beskrive hændelserne i de opdagelser han gjorde. Han betegnede for eksempel en elektrisk bevægelse i en ledning som en ’vekselkamp’, og retningen af de magnetiske kræfter omkring ledningen som ’spirallinjer’ og ’sneglegange’.

Fænomener i det daglige sprog, som Ørsted gav os ord for, er blandt andet ’mindretal’, ’opkomling’ ’udstråling’, ’nejsiger’, ’brugskunst’, ’afskygning’, ’ildsjæl’, ’autoritetstro’ og ’tankeeksperiment’.

I alt lavede Ørsted 2000 ord til det danske sprog.