Den rustrøde planet
Jens Martin Knudsens oprindelige undren handlede om Mars' røde farve og årsagerne til denne. Hans teori var, at farven af støvet og jorden på Mars kunne være opstået i form af rust, der er dannet ved, at planetens jernholdige sten er gået i forbindelse med ilt, der kommer fra vand og derigennem nedbrudt til støv - og Mars' farve kunne på den måde i sig selv være et indicium på, at planeten engang har været dækket af have, floder, åer og andre vandmasser.
Netop for at undersøge disse forhold var Jens Martins Knudsens idé, at man ved at identificere præcis, hvilke mineraler der var dannet ved ruste-processerne, ville kunne lære om de nøjagtige, miljømæssige omstændigheder, hvorunder disse processer havde fundet sted – og måske også hvor hurtigt og måske endda hvornår disse processer fand sted. De miljømæssige instrumenter kunne for eksempel være forhold som surhedsgrad (pH) og koncentration af ilt i atmosfæren.
Stadig mange ubekendte
I dag ved vi, at Jens Martin Knudsen havde ret i, at planetens overflademateriale består af et meget tyndt lag af rustne jern-mineraler i form af forskellige oxider. Det er dog endnu ikke lykkedes at få fuldstændig styr på, præcis hvilke mineraler og kemiske forbindelser der er tale om, fordi det har vist sig, at en ikke uvæsentlig del af støvet er såkaldt 'amorft'. Det betyder, at de kemiske forbindelser ikke består af krystaller og mineraler men derimod af mineraloider som er væsentlig sværere at identificere. Mineraloider som disse vil have kunnet dannes ved mødet mellem varmt vulkansk materiale og gletchere eller søer.
Det er derfor stadig ikke afgjort, hvad der præcist fik jern-mineralerne i det oprindelige klippemateriale til at ruste, men det er nu blevet klart at "rusten" kun har berørt et meget tyndt overfladelag af klipperne og at det røde støv på Mars udgør et meget mindre samlet volumen end man havde forestillet sig før udførelsen af de eksperimenter Jens Martin Knudsen fik sat i gang. (Foto: NASA)