Invitation fra NASA

Sidst i 1970'erne gennemførte NASA de ambitiøse Viking-missioner, der skulle fotografere Mars og undersøge planetens overflade. Hver af de to Viking-landere medbragte to forskellige sæt af magneter for at undersøge Mars' luftbårne støv og jernholdige jord. 

NASA's Viking-mission

Det ene magnetsæt blev udelukkende udsat for luftbåret støv, mens de andre magneter var monteret i en lille plade ved skovlen på den arm, der opsamlede prøver fra overfladen.

Formålet med magneterne var at opklare, om der skulle være magnetiske mineraler i Mars-støvet og overfladejorden, og prøverne viste, at både støvet og overfladejorden faktisk indeholdt en ret stor andel magnetisk materiale.

Det magnetiske støv kan i princippet være skabt på to måder, nemlig enten ved hjælp af vand eller ved hjælp af UV-stråling i sollyset, men det var ikke muligt at identificere, hvordan de magnetiske mineraler var dannet med de teknikker, der var til rådighed.

Det ville ellers kunne fortælle en masse om planetens historie og om, hvorvidt der for eksempel i tidligere tider har været flydende vand og dermed måske mulighed for liv.

Idéer til nye eksperimenter

Jens Martin Knudsen læste om forsøgene og de analyser, man endnu ikke havde haft mulighed for at udføre, og det inspirerede ham til en hel række nye eksperimenter, som man ville kunne foretage både i laboratorier og på Mars. Eksperimenterne ville, hvis de blev realiserede, kunne give yderligere kendskab til mineralogien af støv og jord på den røde planets overflade.

Analyser havde nemlig vist, at grundstoffet jern er mere almindeligt på Mars' overflade, end det er på Jorden.Ikke overraskende trængte Mössbauerspektroskopien sig igen på som en oplagt indgangsvinkel.

Det betød, at man ved hjælp af Mössbauerspektroskopi ville være i stand til entydigt og simpelt at identificere en hel række jernholdige mineraler, som er af interesse for at forstå Mars-overfladens historie.

Jens Martin Knudsen talte derfor vidt og bredt om teknikkens fortrin i forbindelse med mineralogi-analyser på overfladen af Mars, og det førte til, at han modtog invitationer til flere internationale workshops og konferencer.

Her fortalte han om teknikkens muligheder - ikke kun på Mars-overfladen, men også mere bredt i forbindelse med studier af Solsystemets dannelse og udvikling - og også med udviklingen af livet selv. Han vakte begejstring.

Et enkelt og billigt eksperiment

Jens Martin Knudsen gjorde altid et meget stort indtryk på folk, der mødte ham - og ved en tilfældighed var et par forskere fra NASA til stede ved et møde i den europæiske rumfartsorganisation, ESA, hvor Jens Martin var blevet bedt om at fortælle om Mössbauer-spektroskopi.

De to forskere blev så fascinerede af, hvad Jens Martin Knudsen fortalte, at de inviterede ham til Californien, hvor han under et møde på NASA's Jet Propulsion Laboratory skulle fortælle om teknikken. 

De sidste fem minutter af sin, som altid velforberedte, 45 minutters forelæsning brugte han på at beskrive en idé til et simpelt magneteksperiment, som ville være en slags udvidelse af Viking-missionens magneteksperimenter.

Det var et enkelt og billigt eksperiment, der ville opsamle magnetiske støvpartikler på permanente magneter af forskellig styrke og studere partiklerne med et kamera.

"We have been asked by NASA..."

Det fangede straks amerikanernes interesse, og de spurgte Knudsen, hvad de skulle gøre for at få dette eksperiment realiseret. Den beskedne Jens Martin Knudsen henviste så til Robert Hargraves fra Princeton University, New Jersey, eftersom han havde været hovedmanden bag magneteksperimenterne på Viking-landerne.

Nogle uger efter foredraget modtog Jens Martin Knudsen en fax fra Robert Hargraves. I faxen stod der: "We have been asked by NASA Headquarters to prepare an official proposal for a magnetic properties experiment for a Mars-94 lander."

Det tog det meste af en dag at overbevise Jens Martin Knudsen om, at det lille ord "we" i teksten også inkluderede ham selv, men efterhånden måtte også han indse, at det var sådan, det hang sammen.

NASA havde spurgt, og Jens Martin Knudsen takkede ja.