Tilbage til Grønland
Willi Dansgaard får sin gode idé i 1952, og i årene derefter fortsætter han sine studier af sammenhængen mellem temperaturer og iltisotopsammensætningen i nedbør. Men i begyndelsen af 1954 bliver han afbrudt, da han får tilbudt et stipendium til et ophold ved University of Chicago i USA, hvor han skal undersøge samspillet mellem videnskab og industri i en amerikansk sammenhæng.
”De lykkeligste tre måneder”
Han undrer sig over, hvorfor han er blevet valgt til det arbejde, og da den lille familie – der nu også tæller etårige Finn - når frem, viser det sig da også, at det er hurtigt overstået. I stedet bliver han tilbudt at arbejde med geologi, men eftersom det ikke er hans felt, og han drømmer om at vende tilbage til isotopstudierne, bliver han i stedet overført til Professor M. Doles institut ved Northwestern University lidt nord for Chicago.
”M.D. nød at kunne prale med at en student fra Europa var kommet til U.S.A. for at studere på hans Institut,” skriver han, og Dansgaard får frie hænder til at fortsætte sit arbejde med at opsamle og måle damp og nedbør fra forskellige regioner.
Han finder frem til, at den varme og fugtige luft fra Caribien havde de højeste isotopværdier, polarluft de laveste, og Atlanterhavsluft havde isotopværdier i mellemklassen. ”Alt i alt nogle resultater som sagtens kunne tåle offentliggørelse, selv om der ikke var tale om noget meget opsigtsvækkende,” fortæller han.
Familien afslutter opholdet i USA med nogle måneders rundrejse i landet, hvor de sover i bilen og blandt andet besøger fjern familie og flere nationalparker. De vender hjem til København den femte oktober 1955, efter det Dansgaard beskriver som ”de lykkeligste tre måneder af vort liv.”
Grønlandsekspeditionen EGIG
Et års tid efter hjemkomsten fra USA begynder Dansgaard at høre rygter om en stor planlagt fælleseuropæisk grønlandsekspedition, der havde været under opsejling i et stykke tid, nemlig den såkaldte Expédition Glaciologique International au Groenlande eller i daglig tale EGIG, hvor man blandt andet har planer om en række mindre boringer i indlandsisen på mellem 10 og 20 meter.
Dansgaard har ikke glemt sin idé om at måle fortidens klima via gletscheris, så han indser hurtigt, hvor betydningsfuldt dette kan blive for hans forskning. Han kontakter derfor den danske repræsentant i styrekomitéen for at spørge, om de har planer om isotopmålinger af kernerne, og da svaret er negativt, bliver han tilknyttet ekspeditionen som forsker. I 1959 begynder prøverne at ankomme.
Ekspeditionen bliver en stor succes på alle måder, og Willi Dansgaard bruger prøverne fra borekernerne til at skabe verdens første isotop-klimakurve, der som ventet viser en opvarmning fra 1920 – 1945, men som derefter overraskende nok viser tegn på afkøling. Han får bekræftet tendensen fra andre forskere, og i 1965 skriver Dansgaard sammen med geologen Anker Weidick en advarende artikel med titlen: ”Klimaforværring i Grønland?”, som senere viser sig at holde stik.
Hvordan daterer man et isfjeld?
I midten af 1950’erne bliver Willi Dansgaard kontaktet af en anden begavet videnskabsmand, der også beskæftiger sig med isforskning, nemlig Pete Scholander. Han har fået den idé, at man muligvis kan aldersbestemme gletschere ved hjælp af kulstof 14-analyser af den luft, der er fanget i luftbobler i isen, og da han hører om Dansgaards forskning, inviterer han ham med på en ekspedition til Norge og Grønland i 1957.
Ekspeditionen bliver en succes, teorien bliver umiddelbart bekræftet og Willi Dansgaard finder anledning til at nævne sin ide om at bestemme fortidens klima ved hjælp af gammel gletscheris, men Scholander er ikke interesseret. ”Det bedste klima finder man under dynen,” siger han affejende.
De positive resultater betyder til gengæld, at de med det samme får finansieret en ny ekspedition året efter, der skal blive kendt som ”Boble-ekspeditionen”, og som skal få stor betydning for Dansgaards forskning.
Marinbiologen Per Fredrik Scholander (1905-1980), kaldet Pete, blev en stor inspiration for Willi Dansgaard især i årene 1957 – 1962.
Han var en uortodoks tænker, der stillede gode spørgsmål og tit fandt gode svar: Hvorfor bliver arktiske dyr ikke sneblinde? Hvorfor udvikles der ikke ødemer under firbens skarpe hudfolder? Hvordan kan en sværm af ildfluer finde ud af at blinke synkront? Hvordan er trykforholdene i pingviners ben?
Hans idé om at aldersbestemme is ved hjælp af kulstof 14-målinger af luften i isens bobler blev baggrund for flere ekspeditioner, som Dansgaard var med på.