Tre forskere på NBI får bevillinger fra Villum Fonden

Michael Trott, adjunkt i forskningsgruppen, Teoretisk Partikelfysik og Kosmologi på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har fået tildelt 7 mio. kr. til projektet: Systematisk undersøgelse af Higgs-bosonen og Effektiv Feltteori.

Projektets mål er en systematisk undersøgelse af egenskaberne af Higgs-bosonen - den partikel, der i 2012 blev opdaget ved CERNs Large Hadron Collider.

”Det er afgørende at fastslå Higgs-partiklens nøjagtige natur og egenskaber, da Higgs’en er en enestående fundamental partikel. Partiklen menes at spille en hovedrolle i en indviklet mekanisme bygget på de fundamentale vekselvirkninger i naturen for at skabe masse i andre partikler”, fortæller Michael Trott.

Michael Trott vil opbygge en stærk forskningsgruppe, der skal bestræbe sig på at analysere de avancerede Higgs data efterhånden som præcisionen vokser. De teoretiske beskrivelser, som bruges til at studere Higgs’en, skal konstant udvikles, så enhver afvigelse i partiklens egenskaber hele tiden kan blive fortolket. Formålet er at forstå og karakterisere Higgs-partiklen i et generelt perspektiv af den såkaldte Effektive Feltteori.

Bevillingen skal finansiere ansættelse af to postdocs, en ph.d.-studerende samt gæsteforskere.

Jessica Bolinsson, postdoc i Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet og Nano Science Center ved Københavns Universitet har fået tildelt 2,4 mio. kr. til projektet: Alternativer til guldpartikler ved fabrikation af halvleder nanostrukturer.

Nanostrukturer er under udforskning indenfor forskellige ingeniørtekniske og forskningsmæssige områder som for eksempel som bestanddele til fremtidens elektronik. Elektronikelementer i nanostørrelse er ekstremt små - en nanometer er en tusindedel af en mikrometer, som er en milliontedel af en meter.

En gruppe af nanostrukturer, som i de seneste to årtier er blevet udforsket intenst er halvleder nanotråde. Halvleder nanotråde har vist lovende muligheder som materiale til mange forskellige anvendelser.

”I dette projekt vil vi studere krystaldyrkning af halvleder nanotråde. Indtil i dag har man især anvendt nanopartikler af guld til dette formål. Vi vil her undersøge, hvad der sker, når man bruger andre metaller. Der findes en række potentielle anvendelser af halvleder nanostrukturer, f.eks. i nye typer transistorer og til eksperimenter inden for topologiske kvantecomputere”, fortæller Jessica Bolinsson.

I projektet vil Jessica Bolinsson udføre grundlæggende videnskabelig forskning med brug af avancerede metoder og teknikker for fremstilling af krystalliske materialer for at forstå dannelsen helt ned til sammensætningen på atomart plan.   Legatet vil dække løn for ansøgeren samt omkostninger til de eksperimentelle dele af projekter.

Claudio Grillo, postdoc i Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har fået en bevilling på 4 mio. kr. til projektet: Lys på mørkt stof i galaksehobe.

Ved observationer af Coma galaksehoben fandt man i 1933 en ny form for stof, som ikke udsender nogen form for stråling – det kan altså ikke ses og blev derfor kaldt mørkt stof. Man anede ikke, hvad det, og selv nu - næsten 100 år senere diskuterer man stadig, hvad dette mørke stof kan være.

”Man kan ikke se det mørke stof, da det hverken udsender eller reflekterer lys, men det har en vægt, og i projektet vil vi måle den rumlige fordeling af mørkt stof i galaksehobe med brug af data fra Hubble rumteleskopet og Very Large Telescope i Chile”, fortæller Claudio Grillo.

Han forklarer, at de vil observere så mange som 25 galaksehobe. En galaksehob er en samling af op til flere tusind galakser. Idéen er så, at man vil observere det lys, der kommer fra en galakse, der ligger bagved galaksehoben. Når lyset fra den bagvedliggende galakse spredes ud i rummet, vil en del af dens lys blive afbøjet af galaksehobens tyngdekraft, og derved forstærkes lyset fra den fjerne galakse. Fænomenet kaldes gravitationel linse metode. Jo større masse, en galaksehob har, jo mere vil lyset fra baggrundsgalaksen blive afbøjet.

”Kun omkring 15-20 procent af massen i en galaksehob består af synligt stof i form af stjerner, planeter og gasskyer – resten er mørkt stof, som vi ikke kender. Men ved at måle, hvor meget lyset fra en baggrundsgalakse bliver afbøjet af galaksehobens tyngdefelt, kan vi beregne, hvor meget mørkt stof, der er”, fortæller Claudio Grillo.

Projektet går ikke kun ud på at beregne, hvor meget mørkt stof, der er i galaksehobene, men også hvordan det fordeler sig i kugle-formede halo’er. Ved at se på fordelingen af det mørke stof, kan man beregne nogle af de fysiske egenskaber og dermed få ny viden til teorierne om, hvilke partikler, det mørke stof kan bestå af.

Legatet vil finansiere løn til Claudio Grillo i tre år samt ansættelse af en postdoc.

Emner