Klimaforskningen får en bevilling på 4,5 millioner fra Carlsberg Fondet

Projektet vil generere nye iskernedata, og udvikle forbedrede metoder til datering og integrering af klimadata fra forskellige palæoklima-arkiver og dele af klimasystemet. Med afsæt i den fælles kronologi skal mange forskelligartede data om istidens bratte klimaændringer analyseres og sammenholdes med data fra klimamodeller, for derved bedre at forstå de styrende mekanismer bag bratte klimaændringer i oceanerne, kryosfæren (iskapper, gletschere og havis) og atmosfæren.

Bratte klimaændringer udgør en væsentlig risiko for menneskeheden, men at forstå mekanismerne bag er samtidig en enestående forskningsudfordring, der byder på store muligheder for at øge forståelsen for samspillet mellem klimasystemets komponenter - oceanerne, atmosfæren og kryosfæren. Mens projektets primære fokus ligger på fortidens klimaforandringer, kan den øgede procesforståelse også overføres til fremtidens klima, og derved være med til at forbedre klimamodellerne, f.eks. ved at øge forståelse for under hvilke betingelser bratte klimaændringer forekommer.

Mangler stadig samlet forståelse for klimaændringer

På trods af, at det er mere end 40 år siden, at istidens bratte klimaændringer først blev dokumenteret i iskerner, mangler vi stadig en samlet forståelse af, hvordan de forskellige dele af klimasystemet spillede under de bratte klimaændringer, hvor klimasystemet blev fundamentalt omorganiseret i løbet af nogle årtier. I en tætbefolket verden, der sandsynligvis vil opleve betydelige klimaændringer i de kommende århundreder, er det afgørende med en bedre forståelse af, hvordan fremtidens klimaændringer vil udvikle sig, og påvirke andre geografiske områder og dele af klimasystemet. Projektet, der hedder ChronoClimate, vil bidrage til dette, og desuden hjælpe os med at vurdere risikoen for fremtidige bratte klimaændringer, ved at tage højde for hvilke klimatiske grænsevilkår, der er sket under fortidens pludselige klimaændringer.

Første del af projektet fokuserer på at forbedre dateringen af de grønlandske iskerner, og sammenholde resultatet med de antarktiske iskerner. Den anden del af projektet sigter mod at etablere en ny fælles dateringsplatform for klimadata. Dette skal ske ved at sammenstille information fra f.eks. iskerner, marine sedimenter og drypsten i huler, som er dateret på hver sin måde, og derfor har forskellige styrker og svagheder. Sammen med Universitetet i Lund vil der også blive lavet nye Beryllium-10 målinger, der muliggør synkronisering af klimadata, uden at gøre problematiske antagelser om, at fortidens klimaændringer var synkrone globalt set. Endelig vil tredje del af projektet bruge de synkroniserede dataserier, f.eks. ved at se på, hvordan ændringer i forskellige dele af klimasystemet er timet i forhold til hinanden. På denne basis formuleres og testes hypoteser om mekanismerne bag bratte klimaændringer.

Emner