10. september 2019

3 forskere fra Niels Bohr Institutet modtager Villum fondens risikovillige midler: Villum Experiment

Bevillinger:

VILLUM FONDEN uddeler 52 bevillinger på i alt 98,5 mio. kr. til dristige tekniske og naturvidenskabelige forskningsidéer, som skal udfordre og få forskerne til at tænke nyt. Det er tredje gang, at VILLUM FONDEN bevilger midler under programmet Villum Experiment til særligt nytænkende forskningseksperimenter. Tre forskere fra Niels Bohr Institutet, Anders Svensson, Aslak Grindsted og Namiko Mitarai har hver modtaget en bevilling til deres nytænkende projekter.

Anders Svensson

Den sagte hvisken fra polarisens ældgamle luftbobler:

Luftboblerne, som er fanget i Grønlands iskappe, afgiver lyd, når de bliver brudt. Lyden giver en indikation af hvor meget luft, der er fanget i isen, hvilket igen er en indikator for, i hvilken højde isen i sin tid blev til.

Resultatet af projektet kan måske gøre det muligt at måle ændringer i iskappens højde gennem de sidste 10.000 år og dermed give os en bedre forståelse for, hvordan Grønlands klima har ændret sig gennem tiden.

Aslak Grindsted

Ædelgasser og Jordens energiregnskab: Indholdet af varme i klodens oceaner er en nøgle-indikator for klimaet, men oceanerne er store og at måle globale oceantemperaturer i fuld dybde er yderst vanskeligt. Ædelgassers, Argon, Krypton og Xenons, blandingsforhold i atmosfæren kan imidlertid anvendes som en meget præcis korrelation til oceanernes varmeindhold. I dette projekt vil vi derfor forsøge at identificere og finde velegnede, forseglede beholdere af gammel luft, udvikle et prøvetagningssystem og måle på blandingsforholdet mellem ædelgasserne i prøverne. Vores mål er at skabe en veldokumenteret rekonstruktion af oceanernes varmeindhold siden 1850. Et sådant sæt af data vil give os et stærkt korrektiv til de modeller af jordens klimasystemer, som vi arbejder med, inklusive beregninger af havvandsstigninger.

Namiko Mitarai

Bakterier, som nærmer sig nulvækst: Kontinuert eller diskontinuert fase transition? Nogle bakterier kan dele sig så hurtigt som hvert tyvende minut, mens deres generations tid under vanskelige forhold kan stige til 20 timer. Under endnu vanskeligere forhold vil bakterier ikke være i stand til at opretholde en tilstand af kontinuerlig vækst, og går I stedet i en tilstand af dvale. Det rejser spørgsmålet om hvorledes dette skift fra langsom vækst til dvaletilstand faktisk foregår? Dette projekt har som mål at karakterisere faseovergangen fra vækst til nulvækst eksperimentelt og teoretisk.

Det handler om at turde udfordre rammerne

”Det er den vilde idé, som man måske ikke tør sige højt, som måske udfordrer anerkendt forskning, og som ikke passer ind i de kasser, hvor mange forskningsmidler befinder sig,” siger Thomas Bjørnholm om Villum Experiment-programmet.

Programmet er målrettet tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, man tilgår vigtige emner på.

Anonym udvælgelse

Det er ikke kun projekterne, der er eksperimenterende. Forløbet med udvælgelse af eksperimenterne er tænkt anderledes end i typiske forskningsbevillinger. 

Alle ansøgninger kommer igennem en anonym udvælgelsesproces, hvor 20 internationale bedømmere har vurderet forskningsidéen uden mulighed for at skele til forskernes CV og akademiske meritter.

”Der skal være plads til forskere med nye idéer og skæve vinkler - og andre veje til finansiering end gennem den kendte peer review proces. Her kan vi med anonym udvælgelse og højrisikovillige midler bidrage til, at vilde idéer og skæve vinkler bliver testet,” siger Thomas Bjørnholm og fortsætter:

”Det kræver is i maven at fravige sædvanlige bedømmelsestilgange og bevilge midler til projekter – eller forskere – som falder radikalt udenfor normen, men til gengæld indeholder den bedste idé. Det kan sagtens vise sig, at der er forskning i blandt, som ender blindt. Men på den anden side kan der også være den ene vilde idé, som kan forandre verden,” siger Thomas Bjørnholm.

Et eksperiment – også for fonden

VILLUM FONDEN fortsætter med eksperimenterne de næste år og følger samtidig programmet tæt.

”Forskerne siger, at netop den anonyme udvælgelse har givet dem det break de havde brug for, og at de aldrig ville have kunnet komme i gang med deres eksperiment, hvis ikke det var på grund af bevillingen,” siger Thomas Bjørnholm på baggrund af en interviewevaluering, fonden har lavet af de første års uddelinger. 

Fonden har desuden sat gang i en forskningsbaseret evaluering af den nye måde at uddele midler på. Dataindsamlingen er i gang, men resultatet ligger først klar i 2024.

”Vi ved først om mange år, om programmet reelt giver bedre plads til nye idéer gennem den anonyme proces. Men da Villum Experiment-programmet adskiller sig fra etablerede programmer, er det vigtigt allerede nu at starte dataindsamlingen, så vi om nogle år kan evaluere og undersøge, om det lever op til sit mål om at yde støtte til særligt dristige idéer,” siger Thomas Bjørnholm.

Emner