2. maj 2019

Dorthe Dahl Jensen udnævnt til professor ved University of Manitoba, Canada

Udnævnelse:

Dorthe Dahl Jensen, professor ved Physics of Ice, Climate and Earth ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, er blevet udnævnt til Canada Excellence Research Chair ved University of Manitoba i Canada. Hun er stadig tilknyttet Niels Bohr Institutet, men kan i fremtiden drage stor fordel af at kombinere de danske og canadiske projekter.

De supplerer hinanden fint, og den canadiske forskergruppes felt repræsenterer på mange måder en fortsættelse af Dorthe Dahl Jensens hidtidige arbejde.

Dorthe Dahl Jensen tiltrådte stillingen 1. december sidste år, og den canadiske minister for science og sport, Kirsty Duncan, annoncerede udnævnelsen officielt d. 17. april i år.

Fra indlandsis til havmiljø

Forskergruppen i Manitoba, Winnipeg, er stærk indenfor forskningen i havis og dens udvikling, samt kemien i havet. Det er spørgsmålet om ”fresh water interface”, eller tilførslen af ferskvand til havet, som interesserer Dorthe Dahl Jensen.

Dorthe Dahl-Jensen
Dorthe Dahl-Jensen er stadig tilknyttet Niels Bohr Institutet, men kan i fremtiden drage stor fordel af at kombinere de danske og canadiske projekter. De supplerer hinanden fint, og den canadiske forskergruppes felt repræsenterer på mange måder en fortsættelse af hendes hidtidige arbejde. 

Hvor meget ferskvand der kommer ud i havet, og hvad det betyder for det marine liv i havet, er centrale spørgsmål for den forskergruppe, Dorthe Dahl Jensen bliver en del af i Canada. Det binder tingene sammen.

”Det er min vision med mit tidligere arbejde med isstrømmene, med begge mine danske bevillinger, AP Møller og Villum bevillingerne, at forstå isstrømmenes rolle i klimasystemet, og forstå hvordan de bidrager til havvandsstigning. At komme med i det canadiske program betyder, at jeg kan følge isen helt inde fra midten af indlandsisen og ud til randen”.

Forståelsen af isstrømmene repræsenterer den største usikkerhed i de bestemmelser, man pt. råder over omkring havvandsstigning. Vi kender ikke de processer der bestemmer Isstrømmenes flydning på en måde, som tillader os at modellere dem endnu. Det er derfor ikke muligt at fremskrive en udvikling, fx om havvandsstigninger, på baggrund af den viden vi har nu.

Af åbenlyse grunde er det vigtigt for civilsamfundet at kunne lave forudsigelser om havvandsstigning, så derfor er koblingen af de forskningsprogrammer, som Dorthe Dahl Jensen arbejder på Niels Bohr Institutet, og dem hun kommer til at arbejde på ved University of Manitoba, yderst relevante.

En del af planen er derfor at lave samarbejde mellem de to grupper, at lave udveksling af Ph.d. studerende, programmer for masters studerende, seniorforskere på sabbatical begge steder osv. Det er et arbejde, der sker allerede, men det kan intensiveres.

Rigeligt med projekter, både i DK og Canada

Der er mange projekter undervejs, fortæller Dorthe Dahl Jensen. Upernavik i Nordøstgrønland udmærker sig ved at have tre isstrømme, som oveni købet opfører sig helt forskelligt, selvom de ligger tæt på hinanden. De skal studeres. Der er en lufthavn i Upernavik, så det er let at komme til. Der er ikke megen is foran bræerne, så det er muligt at lave et program, der går helt ind under kanten af isstrømmen.

På Axel Heilbergs land i Canada skal der desuden laves en iskerneboring, som via nye forskningsmetoder kan sige noget om havisudbredelsen i fortiden. Dermed kan vi skaffe os redskaber til at lave fremskrivninger af havisens udvikling.

Som om det ikke var nok, er Dorthe Dahl Jensen også PI, Primary Investigator, på BEYOND EPICA projektet. Det handler om at bore en iskerne, der rækker ca. 1,5 millioner år tilbage i tiden. Den skal bores på Antarktis, og stedet er lagt fast. ”Vi vil gerne forstå, hvorfor vi har en istidscyklus, der skifter periode, og har brug for at kunne måle drivhusgasserne i atmosfæren længere tilbage i tiden, end vi kan nu”, fortæller Dorthe Dahl Jensen.

”Vi håber, at Danmark får en stor rolle at spille i projektet. Thomas Blunier fra Physics of Ice, Climate and Earth ved Niels Bohr Institutet er leder af et af konsortierne under projektet, som netop undersøger drivhusgasser, fanget i luftbobler i den 1,5 millioner år gamle is. Dermed har vi allerede en stor kapacitet på området, som kan forske i den periode, som vi endnu ikke har data på. Vi kan kun se ca. 800.000 år tilbage i tiden, med de iskerneboringer vi har nu”.

Dorthe Dahl Jensen regner med at skulle tilbringe to måneder om året i Canada, en om foråret og en om efteråret, men arbejder på sine canadiske projekter hele tiden. Det er faldet naturligt at sørge for at have et fast sted at bo, et lille rækkehus, så andre forskere kan komme på besøg, og de videnskabelige udvekslinger kan fortsætte på en ubesværlig måde.

Emner