Bevilling til at udvikle langvarige vejrforudsigelser i Danmark

Større detaljering i de eksisterende klimamodeller

Professor Jens Hesselbjerg forklarer: ”Vi ønsker med projektet at forbedre de klimamodeller, vi allerede benytter os af, så de flere år i forvejen kan forudsige ekstreme typer vejrfænomener som fx sommertørke eller ekstremnedbør, som holder sig gående over uger i Danmark”. Han understreger, at der ikke er tale om deciderede vejrudsigter, som kan give du og jeg en ide om, hvorvidt vi skal tage solhat på og arrangere skovtur i morgen, men mere en forudsigelse af hvilken generel karakter vejret vil få det næste lange stykke tid. En af hypoteserne er, at variationer i afløb af koldt smeltevand fra Indlandsisen ud i havet, kan medvirke til at skabe længerevarende fastlåste højtryk rundt omkring Nordatlanten, som kan blokere for vestenvinden ind over Danmark. Tidshorisonten for forudsigelserne kan, hvis alt går som forskerne håber, være på helt op til et tiårigt perspektiv.

2000 års smeltevand på Grønland har måske svaret på vejrets udvikling

Viden om afsmeltningen af ferskvand fra Grønlands indlandsis, smeltende havis og et lille bidrag af smeltevand fra Island vil, kombineret med geologiske klimarekonstruktioner fra sø- og havbundssedimenter samt Indlandsisen, kunne skabe et overblik over de seneste 2000 års klimaforandringer på Grønland, Island og i Skandinavien. Samtidig vil forskerne rekonstruere afsmeltningen fra Grønland i samme periode, ved at koble klimaserier fra marine geologiske data og iskerner fra Indlandsisen med computermodeller, der simulerer iskappens udvikling. Tidsperspektivet på de 2000 år er nok til, at man kan anse kombinationen af målinger og metoder for at være robust nok, til at skabe pålidelige forudsigelser af den generelle trend i vejret på vore breddegrader. Med andre ord, vi vil få meget mere sikker viden om, hvorvidt vi kommer til at opleve mere tørke i de næste års somre eller måske i stedet fugtige, regnfulde af slagsen.

Seniorforsker Camilla Snowman Andresen fra GEUS bidrager til projektet med klimaserier fra marine sedimentkerner fra grønlandske fjorde, som giver viden om variationer i iskappens udledning af smeltevand og isbjerge tilbage i tiden. Palæoklimatiske data (dvs rekonstruktioner af fortidens klima) fra iskerner og marine sedimentkerner i Grønland skal sammenholdes med palæoklimatiske data fra Nordeuropa med henblik på at rekonstruere atmosfæriske cirkulationsmønstre i Nordatlanten og forekomst af ekstreme vejrfænomener.

Mange samfundsområder vil kunne få stort udbytte af mere detaljeret, lokal viden om klimaet

Det er åbenlyst, at samfundsområder som landbrug og skovbrug gennem valg af afgrøder, vil kunne få gavn af at kende til klimaets opførsel på den lange bane, men også planlægning af kystsikring og effekter på kloakering, beskyttelse af metro mod stormfloder og grundvandssikring kan få gavn af bedre viden på området. Forberedelse på hede somre med tilhørende helbredsrisici og tilpasning af hospitalskapacitet vil blive mulig for beredskabet. Sidst, men ikke mindst, vil den grønne omstilling til vindmøller og solcelleanlæg kunne forbedres gennem bedre viden om vejrets udsving.

Emner