11. november 2021

2 forskere fra Niels Bohr Institutet får Inge Lehmann bevillinger

Bevillinger:

5 forskere fra fire institutter på SCIENCE modtager støtte til projekter der spænder bredt - 2 af dem fra Niels Bohr Institutet. Helle Astrid Kjær fra PICE ved NBI, der vil forstå hvordan den svindende sommer-havis i Arktis påvirker fremtidens klima. Og Anasua Chatterjee fra Center for Quantum Devices, der vil forske i qubits til kvantecomputeren.

Anasua Chatterjee
Anasua Chatterjee fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet har fået en Inge Lehmann bevilling til sin forskning i Kvantecomputeren.

Anasua Chatterjee forsker i qubits, som svarer til de bits der sidder på mikrochippen i ens smartphone, og som udgør maskinens hukommelse. Hvor en almindelig bit enten kan lagre data i tilstanden 1 eller 0, kan en qubit være i begge tilstande samtidigt – den såkaldte kvantemekaniske superposition – hvilket gør kvantecomputerens regnekraft meget større.

 

 

Hun forsker i kvantecomputeren på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet, og har sammen med to andre NBI forskere fornylig gjort en ny dansk landvinding inden for kvanteteknologi med artiklen KU-fysikeres nye chip løser kvante-hovedpine.

De har demonstreret, at de simultant kan styre flere spin-qubits på samme kvantechip, og dermed har de overvundet en grundlæggende forhindring på vejen mod fremtidens supercomputer. Resultatet lover godt for brugen af halvledende materiale som platform for kvantecomputere.

Havisen i Arktis forsvinder hurtigt

Havisen forsvinder hurtigt I Arktis I disse år, og klimamodeller forudsiger, at så tidligt som 2040 kan Arktis være uden havis om sommeren. Helle Astrid Kjær vil undersøge iskerner fra Arktiske gletschere, og måle dem for urenheder, der beretter om fortidens havis udbredelse.

Helle Astrid Kjær er klimaforsker i Niels Bohr Institutets klimasektion Is, Klima og Geofysik, og hun vil med data fra iskerner undersøge havis ændringerne i fortiden i mellemistidsperiode –Holocæn.

 

Iskerner kan berette om fortidens klima; for eksempel kan fortidens temperatur genskabes ved at undersøge vandisotoper. De vil efterprøve en ny metode til at undersøge iskerner for havis ændringer i det nordiske og det Canadiske ishav, og sammenligne med allerede kendte metoder.

Målet er altså at undersøge, hvor hurtigt havisen kan ændre sig. Ved også at undersøge andre urenheder i isen kan de efterforske hvilke klimaforandringer sådanne havis ændringer forårsager, så vi kan være forberedte på en fremtid uden sommer havis.