Klimaforandringer:
2. marts 2021
Niels Bohr Institutet fejrer 100 års fødselsdag
Jubilæum:
For hundrede år siden, d. 3. marts 1921, indviedes Institut for teoretisk fysik. Det blev til på initiativ af Niels Bohr selv, og blev hurtigt det, det også er i dag, et samlingssted for videnskabsfolk og et centrum for videnskabeligt arbejde, som sker i en åben og fordomsfri atmosfære.
I forbindelse med Niels Bohrs 80 års fødselsdag skiftede instituttet navn til Niels Bohr Institutet. Det er heller ikke rigtig muligt at adskille instituttets historie fra Niels Bohrs egen, og hans åbne tilgang til forskningen, til kolleger og til det internationale samarbejde, som gennemtrænger alle instituttets aktiviteter i dag.
Ordet ”teoretisk” i instituttets første navn, skal ikke tillægges for stor betydning. Allerede fra første færd var eksperimentelle fysikere en del af instituttet, og der fandtes laboratorier på adressen på Blegdamsvej til afprøvning af teorierne. I dag råder instituttet over laboratorier indenfor alle forskningsgrene og forskere og studerende har adgang til de største eksperimentelle installationer i verden. Hvad man ikke kan på NBI, kan man altså som forsker få adgang til andre steder.
Kvantefysikken er uden tvivl dét, Niels Bohrs eget arbejde er mest kendt for. Men forskere og studerende arbejder i dag med fysik indenfor alle felter.
Geofysik, hvor arbejdet med at forstå klimasystemet og forudse de klimaændringer, vi kommer til at opleve, jævnligt er på dagsordenen. Biokompleksitet og biofysik, hvor en meget aktuel gren af forskningen pt. arbejder med at beregne coronapandemiens udviklingsmønstre.
Partikelfysik, som i samarbejde med CERN søger at forstå de mest basale byggeklodser, som universet og vi selv består af. Astro- og planetfysik, som søger at fastlægge universets udviklingshistorie, og som for nylig er ”landet på Mars” med udstyr på NASAs Perseverance-rover, udviklet og produceret på Niels Bohr Institutets værksted.
Faststoffysik, som bl.a. forsker i og udvikler materialer til brug for en fremtidig kvantecomputer, der kommer til at revolutionere computeres ydeevne. e-science, som forsker i og udvikler metoder til computeres arbejde med enorme mængder data. Sidst, men ikke mindst kvantefysik, som gennem anvendelse af mange forskellige teknikker, søger at forstå og anvende fysik på den allermindste skala.
Et større fejring er lagt i kalenderen – men i første omgang fejrer Niels Bohr Institutets ansatte og studerende sig selv ved en intern onlinefejring. Først i 2022, når pandemien forhåbentlig har sluppet sit tag, bliver der mulighed for et større fejringsprogram med gæster. Samtidig bliver der mulighed for at fejre 100året for Niels Bohrs Nobelpris, som han fik for sin berømte atommodel i 1922.