Advarsel fra fortiden: Fremtidens globale opvarmning kan blive endnu varmere

Global opvarmning fra udledning af drivhusgasser afhænger ikke kun af størrelsen på udledningerne, men også af den virkning, som den ekstra mængde drivhusgas har på atmosfæren. Denne virkning, som kaldes for klimafølsomheden, defineres sædvanligvis som den opvarmning, der forårsages ved en fordobling af mængden af CO₂ i atmosfæren. Klimafølsomheden afhænger af en række egenskaber ved Jordens klimasystem, som for eksempel sammensætningen af skyer og skydækkets udbredelse.

”Forskningen viser, at klimafølsomheden var højere under fortidens globale, varme klima end under nutidens klima. Det er dårlige nyheder for menneskeheden, da større klimafølsomhed fra opvarmning vil forstærke opvarmningen yderligere”, siger professor Gary Shaffer, University of Magallanes, Chile, og Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Fortiden fortæller om fremtiden

Undersøgelsen er baseret på rekonstruktioner og klimamodelleringer af en periode med global opvarmning for 56 millioner år siden. Perioden, der kaldes det Palæocene-Eocæne Termale Maksimum (PETM), blev sat i gang af massive udslip af kulstof til atmosfæren, og den har længe været udpeget af klimaforskere som en tid, man kunne sammenligne med nutidens globale opvarmning.

Rekonstruktioner af fortidens temperaturer viser, at Jorden allerede før PETM var omkring 10 grader varmere end i dag og herefter yderligere varmede op med 5 grader under selve PETM. Desuden kombinerede man data om mineraler, isotoper og kul-kredsløbet med klimamodeller for at beregne atmosfærens koncentration af CO₂ - både før og i løbet af perioden, og man vurderede kilden til CO₂ udslippene. Herudfra kunne man beregne klimafølsomheden, og resultatet blev, at hvor den før PETM var på omkring 4,5 grader, steg den til omkring 5,1 grader under PETM. Klimafølsomheden ligger i dag på omkring 3 grader.

“Vores resultater viser, at den mængde kulstof, som drev PETM-opvarmningen, var af omtrent samme størrelse, som de nuværende ’nemt tilgængelige’ reserver af fossile brændstoffer på omkring 4.000 milliarder tons. Men den opvarmning, som ville blive resultatet af at tilføre så store mængder kulstof til klimasystemet, vil være meget større i dag end under PETM og vil måske kunne nå op på 10 grader. Det skyldes dels, at den nuværende atmosfære indeholder meget mindre CO₂ – cirka 400 ppm (milliontedele) – i forhold til før PETM, hvor koncentrationen var omkring 1.000 ppm, og dels, at vi i dag udsender kulstof til atmosfæren meget hurtigere end under PETM. Hvis vi så oveni dette også medregner det forhold, at klimafølsomheden øges med temperaturen, betyder det, at det haster desto mere med at få begrænset den globale opvarmning ved snarest muligt at reducere de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser”, forklarer professor Gary Shaffer, der har ledet undersøgelsen i samarbejde med forskere fra Purdue University, USA, University of Chile og Danmarks Tekniske Universitet.

Emner