Støv i iskerner fører til ny viden om isens fremmarch før istiden

Undersøgelserne førte til skabelsen af en ny metode til at kortlægge gletsjernes fremmarch i kolde perioder og afsmeltning i varme perioder. Denne viden er vigtig for de klimamodeller, vi anvender til at forudsige havvandsstigninger. Resultatet er nu publiceret i Nature Communications.

De store støvpartikler blæser ikke langt væk – de stammer fra Østgrønland

Ud fra en hypotese om, at store støvpartikler i indlandsisen ikke kan være rejst langt, undersøgte daværende Ph.d. studerende Marius Simonsen støvet på udvalgte steder på Grønlands østkyst i nærheden af boringen.

Deres kemiske sammensætning viste sig at stemme meget fint overens med de store partikler i isen. De små støvpartikler i isen rejser derimod fra Asien, og er bragt til Grønland af store støvstorme. Med andre ord betyder de store partikler i isen, at der har været bart land i nærheden af isboringen.

Da isen ligger i lag som årringe i et træ, kan man ved at se på indholdet af store og små støvpartikler i isen se, hvornår isen trækker sig tilbage og vokser frem. Er støvpartiklerne store, kommer de fra bart land i nærheden, men er de små, er landet dækket af is. Man har ret godt styr på slutningen af istiden, hvor isen trækker sig tilbage, forklarer Marius Simonsen: ”Men forholdene før istiden er det meget vanskeligt at få viden om. 

Gletsjernes reaktion på atmosfærens indhold af fx CO2 er afgørende at få viden om

Man vil gerne vide hvordan gletsjere opfører sig, når atmosfæren ændrer sig, og man ved ret meget om, hvordan sammensætningen af atmosfæren var hen over istiden. Nu kan den nye metodes resultater bruges til at koble måden, som ismasserne reagerer på, til ændringer i atmosfærens indhold af fx drivhusgasser som CO2.

Marius Simonsen forklarer: ”Gletsjerne trak sig tilbage ved indgangen til den nuværende mellemistid, sådan som de også gør i dag, pga. klimaændringer. Situationen er dog ikke helt sammenlignelig, for dengang var der langt mere indlandsis ved kysten i Østgrønland, hvor iskernen er boret.

Resultaterne er dog stadig meget interessante, når man laver klimamodeller, for modellerne skal jo testes ved at blive holdt op mod virkeligheden. Med denne metode har vi fundet et holdepunkt i en periode, der ellers har været meget lidt viden om”. Metoden hjælper til at korrigere vores viden om drivhusgassers indflydelse på isafsmeltning og dermed havniveau.

Metoden kan give os ny viden om hvor hurtigt gletsjerne mindskes

Helle Astrid Kjær, adjunkt i PICE, fortæller, at PICEs opgave er at anvende den nye metode andre steder, så vi kan skaffe flere data om gletschernes forandringer i fortiden. Forskerne er allerede i gang med at planlægge boringer i Nordgrønland og Canada. Det er meget sandsynligt, at fremvækst og afsmeltning af ismasserne der sker i et andet tempo end i Østgrønland. ”Måske kan man med den nye metode se, i hvilken takt istiden rykkede ind fra nord og bevægede sig sydover”, siger Helle Astrid Kjær.

Det er naturligvis en forudsætning for metodens anvendelse, at der findes bart land i nærheden af iskerneboringen, så der faktisk er støvpartikler at finde i isen. Det var der i den seneste mellemistid, da temperaturen dengang, for ca. 115.000 år siden, var op til 8 grader varmere end nu ifølge et tidligere studie fra Niels Bohr Institutet. Metoden vil derfor sandsynligvis kunne anvendes i Nordgrønland og Canada. Forskerne på Niels Bohr Institutet er allerede i kontakt med canadiske forskere om nye samarbejder med baggrund i den nye metode.

Iskerneboringen ReCAP blev støttet af den Danske Grundforskningsfond, det amerikanske National Science Foundation, det tyske Alfred Wegener institut og Den Europæiske Unions Horizon 2020 Research and Innovation Programme. Støvmålingerne blev støttet af EU midlerne ice2ice og Horizon 2020 – TIPES.

Link til videnskabelige artikel >>