Det kan du blive som fysiker

Der er stor efterspørgsel på fysikere. Niels Bohr Institutet har cirka 750 studerende, og årligt får ca. 65 en kandidatgrad i fysik, astronomi, geofysik eller biofysik.

Fremtiden ser lys ud for dagens fysikstuderende. Mads D. Ellehøj, uddannet på Niels Bohr Institutet, afleverede sin Ph.D. i starten af 2011, hvorefter han blev ansat hos Mærsk, hvor han skal arbejde i olieindustrien.

35 % af en årgang fortsætter som ph.d.-studerende, enten på instituttet eller på et andet universitet i ind- eller udland. De fortsætter ofte karrieren i forskerjob. Cirka 10 % bliver gymnasielærere. Både med og uden en ph.d.-grad er der rift om fysikere i samfundet:

Geofysikere får ofte job indenfor oliebranchen hos f.eks. Mærsk eller DONG.  Geofysik er også vejen til at blive meteorolog og blive ansat på f.eks. DMI.

Partikelfysikere er efterspurgte i industrien, ofte i ingeniør-lignende jobs med udvikling af ny teknologi og softwareudvikling på f.eks. Danfysik og Topsil.

Faststof-fysikere er også efterspurgte i industrien i store virksomheder som Haldor Topsøe og NKT.

Kvantefysikere kommer ud i den fiberoptiske industri som f.eks. NKT Photonics og Siemens.

Biofysikere får ansættelse i medicinalbrancen, f.eks. på Novo Nordisk, Novozymes eller Lundbeck, eller på hospitalerne med ansvar for avanceret udstyr.

Astrofysikere og astronomer er ofte forskere eller gymnasielærere eller formidlere om astronomi.

Fysikere på tværs af alle grene får også arbejde i IT-branchen, i ingeniør- og konsulentfirmaer som COWI og Rambøll, og på grund af deres analytiske kunnen og evner til kaosberegninger er de meget efterspurgte i finans- og bankverdenen. Os så er fysikere meget stærke som iværksættere af egne virksomheder.