16. januar 2015

Intelligent liv i universet?

Hej Spørg om Fysik
Jeg har nogle spørgsmål, som jeg ikke kan finde svaret på nogle steder, og jeg vil høre om du kunne hjælpe mig.

  • Kan man udforske hele universet?
  • Og er der mulighed for intelligent liv i rummet? 

Håber du kan give mig svar.

Mange hilsner
EVL

Udforskning af universet: Med den fysik vi kender i dag, kan vi ikke drømme om at udforske hele universet.

AstronautDet kendte univers har en størrelse på ca. 13 700 000 000 lysår eller 1,296*1023 km (altså 23 nuller bag de ca. 1,3). Voyager 1, blev afsendt i 1977,som vejer 722 kg, er i dag det hurtigste menneskeskabte objekt, og forsvinder i rummet med en fart omkring 520 millioner km/år og er 20 milliarder km væk i dag (2014). (Sonden har nu 2015 været på vej ca. 37 år). Om 40 000 år vil den komme i en afstand af kun 1,6 lysår ved en af vore tætliggende stjerner. Den anses i dag for at have forladt solsystemet. Den er for nyligt slukket på grund af manglende energi. Det vil altså tage sonden 24 900 000 000 000 år at nå tværs over Mælkevejen (vi ligger faktisk selv langt ude i udkanten dvs. forstæderne til Mælkevejen).

Vi kommer heller ikke til at udforske bare vor egen galakse, mælkevejen, fysisk med vor nuværende viden (og jeg tror heller ikke med ny viden).

Andromeda galaksen

Andromeda galaksen som ligner vores mælkevej

Der er 200 – 400 milliarder stjerner og diameteren er 100 000 lysår eller ca. 1018 km, altså sonden ville tage 1 923 076 923 år for at komme tværs over. Solen forandres om 4-5 milliarder år og jorden optages antageligt i den, så på det tidspunkt er vores eventuelle forskning slut. Som det ses, kan vi på den tid ikke engang nå at besøge 1 promille af stjernerne i Mælkevejen. Den nærmeste stjerne, som dog ikke har nogen planet som Jorden, er i stjernebilledet Kentauren og afstanden er 4,3 lysår. Det vil tage Voyager 1 ca. 18 200 år at komme derud. Den nærmeste stjerne, som vi i dag ved har en planet ca. på størrelse med jorden, er ca. 420 lysår borte eller 182 000 år med Voyager 1.

Ser man på energien der skal bruges for at få et rumskib på 10 Tons op på 1/10 lyshastighed, er det i størrelsesorden 0,1 % af verdens årlige energiproduktion, så det er der nok ikke bevillinger til.

Voyager 1

Voyager 1

Vores muligheder i dag er kun fysisk udforskning af solsystemet, og det kan vi kun gøre meget punktvis. Om vi nogensinde når en anden stjerne kan kun fremtiden vise. Det er ,hvad de eksperimentelle facts siger i dag. Relativitetsteorien siger at vi kun kan rejse med hastigheder en del mindre end lyshastigheden (300 000 km/s). Der er ikke noget nu, som er understøttet af eksperimenter, som antyder, at man kan komme rundt i rummet hurtigere. Bare man når til 10 % af denne hastighed begynder legemer at blive betydeligt tungere, og det betyder mere og mere energi for at forøge hastigheden.

Ortskyen og Kuiperbæltet

Ortskyen og Kuiperbæltet

Desuden vil der være en række problemer imellem stjernerne som energi, stråling og ved passage ud af solsystemet, de skyer der findes med mere eller mindre store sten og isklumper (Ortskyen og Kuiperbæltet), så et rumskib vil blive tungt på grund af beskyttelse og energienhed, og derfor kræve meget drivkraft. Vor nuværende teknik er milevidt fra det.  

Konklusion, vores muligheder i dag rent fysisk med sonder eller mennesker er højst at udforske solsystemet og dets nærmeste omegn.

Hvad med radiosignaler eller LASER-stråler. Tja, hvis Valdemar den store havde sendt et budskab ud til den ovenfor omtalte stjerne med en jordlignende planet (og havde haft teknikken til det), ville vi snart kunne vente svaret, hvis signalet er blevet modtaget. Da vi ikke ved hvordan evt. andre væsner sanser, ved vi ikke hvordan vi bedst skaber kontakt, så det er lidt svært.

Planetsystemet

Planetsystemet

Desuden signaler selv meget kraftige radiosendinger og LASERE bliver efterhånden ødelagt af støj fra rummet, spredning på partikler i rummet osv., så vi har i alle tilfælde begrænset rækkevidde især i mælkevejens plan, hvor der er en del støv og støj.

Muligheden for intelligent liv i rummet, hvis du tæller os selv med, ved vi, at der muligvis er et sted. Der er ikke nogen fysiske, kemiske eller biologiske love der siger, at liv ikke kunne opstå andre steder. Vi ved ikke præcist, hvordan livet opstod, derfor kender vi ikke de præcise betingelser. Det er en af de ting der gør søgen efter biologisk liv på Mars interessant, fordi hvis det bliver fundet der, vil liv ikke være en unik begivenhed. Vi kan, ud fra den viden vi har om liv her på jorden, sige, at vi skal lede efter en planet i den rette afstand fra en sol, der lever længe som vores (ikke for kraftig, så lever den kortere), det man kalder guldlok bæltet, dvs. ikke for varm ikke for kold men lige tilpas i temperatur, som Jorden.

Kemien fordobler stort set reaktionshastigheden for hver 10 grader, det betyder, at bliver det meget koldere end her, går alle reaktioner meget langsomt, og så er det ikke sikkert, at liv kan nå at blive udviklet i den sols levetid.

"UFO"

Billede af "UFO"

Bliver temperaturen for høj ødelægges kemiske forbindelser hurtigere, det gælder specielt kulstofforbindelser, som vi er lavet af. Alle der har stegt kød i et bål vil vide, at det let forkulles, hvis man ikke er opmærksom, det gælder også spejleæg. Når man ser på kemien, er der ikke så mange muligheder bortset fra kulstof for opbygning af komplekse forbindelser, måske også delvist silicium. Vi kender altså ikke mange andre modeller for intelligent liv end noget, der lidt ligner vores egen rent kemisk (det betyder ikke at intelligent liv fysisk ligner os, bare at kemien ligner).

Det begrænser mulighederne en del. Der skal også være vand eller et andet opløsningsmiddel og en proces, som kan levere energi til intelligensen (her vor forbrænding af den solenergi grøntkornene i planterne har dannet, og som skaber vor energi).

Jo, der er formodentligt (min vurdering) intelligent liv i rummet. Om det har vort teknologiske stade samtidigt med os er ikke sikkert. Hvilken form for liv heller ikke.

Radioteleskoper

Radioteleskoper som f.eks. kan anvendes i projekt SETI

Om det er så tæt på, at vi nogensinde opdager det eller kommer i forbindelse med det, er yderst usikkert, det tror jeg ikke, hvis det ikke findes i solsystemet, og det gør det næppe.

Imidlertid ser vi efter signaler, så godt vi kan, både i form af LASER blink og radiosignaler. Der findes et projekt SETI, hvor man lytter på næsten alle bølgelængder. Der er mange der tror, at vi i løbet af en kort årrække vil opfange sådanne signaler.  Ud over store radioteleskoper udstationere projekt SETI mindre paraboler hos interesserede amatører, og de forbindes så vie en forstærker til en internet computer og opsamler signaler fra flest mulige retninger. Det arbejde har eksisteret uafbrudt siden nittenhundredeogtresserne, man har kun opdaget 1 evt. muligt intelligent signal en kort tid.

Hvad så med UFO-er

De der tror på UFO-er, må forklare deres eksistens, og hvilken fysik de er baseret på, og hvordan de kommer rundt, det kan naturvidenskaben ikke i dag, så det falder ikke ind under denne brevkasse, som er baseret mest muligt på eksperimentelt beviste teorier. Det må være en brevkasse om tro. Mig bekendt ved fysikken ikke hvad UFO-er er, et eksperimentelt bevis ville være interessant. Det er statistisk forbløffende, når man tænker på, hvor mange stjernekikkerter der fotograferer overalt på kloden hver nat, at de ikke er kommet med på billeder.

Med venlig hilsen
Malte Olsen