Udvinding af guld fra printplader
Hej Spørg om Fysik
Jeg har et spørgsmål jeg håber i kan hjælpe mig med. Jeg vil gerne prøve at rense guld fra elektronisk skrot og vil høre om i har en enkel og hurtigt / billig metode Jeg har mulighed for at gøre det udenfor.
Guld er grundstof nr. 79 og symbolet Au( (for Aurum) anvendes sammen med Sølv til printplader. Det har en del kemiske egenskaber tilfælles med Sølv Ag, og Kobber Cu. Densiteten er 19,281 g/cm3, smeltepunktet er 1064,18 ͦC. Det er et kemisk meget stabilt stof. Guldprisen er i dag omkring 335 kr./g for rent guld.
Stoffer med højere atomnummer end jern dannes ikke i stjerner som vor sol. De dannes kun i store stjerner, der bliver supernovaer, under deres eksplosion, så det vi har her på jorden, kommer altså fra en supernovaeksplosion for mange milliarder år siden. Det gælder også f.eks. Uran og Thorium, stofferne er kommet til den støvsky , der dannede solsystemet, som dele af en gammel supernova et eller andet sted i solsystemets omegn.
Guld bruges som belægning på printplader, fordi det ikke angribes af luften, og man kan lodde på det. Det er svært at få en god forretning ud af genudvindelse i mindre skala. Der skal ca. 50-100 computere til, for at få 1 g guld. Guld har iøvrigt den fordel, at det kan være sammenhængende i meget tynde lag (f.eks. bladguld). For 100 år siden var det normalt, at lærlinge ved guldsmede selv fremstillede bladguld, ofte ved udbankning af en guld tikrone(4,48 g ret rent guld, 21,6 karat, 24 karat er rent guld) imellem to oksehuder med en stor træhammer. Man skulle så nå at få et stykke bladguld på ca. 1 kvadratmeter, altså ca. 0,0001 mm tykt.
Der er flere metoder at udvinde det i mindre skala kemisk, men de kræver enten meget giftige eller ætsende og på andre måder ubehagelige stoffer. Mange af disse stoffer kan ikke købes i fri handel. Desuden må resterne i de fleste tilfælde hverken hældes i kloak eller på jorden, de skal uskadeliggøres eller deponeres sikkert (det er dyrt begge dele). Udvindelse ved simpel kemiske metoder, kræver udgifter i størrelsesorden 5 gange prisen for den udvundne guld mængde.
Industrielt er der udviklet metoder, der gør, at det kan betale sig økonomisk, men de egner sig ikke for hjemmeindustri. Man kan imod legitimation sælge guld og sølv ved guldsmede (noteres i deres regnskab over deres værdifulde metaller). Det gælder normalt også sølv og platin og få andre stoffer som indgår i smykkeproduktion. Guldet vil i dette tilfælde blive testet for iblanding af andre metaller (en syreprøve).
Den eneste men nok kan gøre selv, er at frigøre guldet mekanisk dvs. skrælle det af printpladen. Først skal loddetin etc. Afrenses, så det ikke blandes i guldet. Efterfølgende må det smeltes i en digel (bemærk smeltepunktet), og man kan så ”skumme” urenhederne af overfladen, guldet kommer nederst på grund af den store densitet. Derefter kan man sælge sin guldklump til en guldsmed.
Ønsket om genvinding er fint, men der er tekniske problemer, så det bør ske centralt. Det rationelle er at aflevere printplader og elektronik og andre metaller på genbrugspladsen, som har en gruppe for den type ting. Her sker der udvinding af råstofferne til genbrug i det omfang, det økonomisk kan lade sig gøre. For alle metaller gælder det, at de bør afleveres på genbrugspladsen, så mest muligt kan udvindes. Vi har begrænsede ressourcer i verden og det gælder f.eks. guld, sølv og kobber (så ledninger bør principielt også afleveres).
Vort genbrug er vigtigt på langt sigt, jeg kan kun anbefale, at systemet anvendes bedst muligt.
Med venlig hilsen
Malte Olsen