1. marts 2021

Danmark lander på Mars

Marslanding 18. februar 2021:

Forskere og studerende fra bl.a. Niels Bohr Institutet var ligesom resten af science-teamet med på sidelinjen under landingen af Perseverance på Mars den 18. februar 2021, og siden da har de arbejdet intenst med tjekke, at alle instrumenter og andre dele af Perseverance fungerer som de skal.

Nærbillede af deltaaflejringer i Jezero krater på Mars.
Nærbillede af deltaaflejringer i Jezero krater fotograferet fra Perseverance små 2 kilometer væk. Deltaet i Jezero krater vidner om en fortidig sø og er et af missionens primære mål. I forgrunden ses et mindre meteorkrater og i baggrunden ses de bjerge som udgør randen af selve Jezerokrateret. Kredits: NASA/JPL/ASU/MSSS

LIVE fra DR2

Der var nerver på i DR2 studiet op til landingen på Mars om aftenen den 18. februar 2021. TV-vært Johan Olsen havde inviteret Morten Bo Madsen, marsforsker på NBI og kollegaerne Jens Frydenvang og Minik Rosing fra Globe-Institute samt John Leif Jørgensen fra DTU-Space for at fortælle om aktiviteter og instrumenter på missionen.

Forskerne deltog i Zoom-møder og TV-interviews, og på surface mission operations var foruden Jens Frydenvang også Sanna Alwmark, Postdoc på NBI samt flere studerende.

LIVE fra Niels Bohrs arbejdsværelse

Den 25. februar kl. 22:00 i Niels Bohrs arbejdsværelse deltog Kjartan Kinch fra NBI i et online NASA møde, hvor de hver især beskrev deres rolle i ekspeditionen. Dette møde handlede om kameraet på roveren, Mastcam-Z calibration targets, hvor Kjartan fortalte om de danske instrumenter, der har været med til at kalibrere (sikre kvaliteten af) billederne.

Værten fra NASA, Jim Bell, Elsa og Kjartan
Øverst til venstre: Værten fra NASA, Jim Bell, Elsa Jensen og Kjartan Kinch i Niels Bohrs arbejdsværelse på instituttet på Blegdamsvej.

Alt gik heldigvis efter planen

Den første tid har været meget fokuseret på at tjekke, at alle instrumenter og andre dele af Perseverance fungerer som de skal efter ankomsten til Mars, men en stor mængde billedmateriale er allerede hentet hjem til Jorden og offentliggjort.

På Niels Bohr Institutet var forskerne især glade for at se de første billeder af den kalibreringstargets, som de har designet og bygget, og som nu bruges dagligt på Mars til at få farvebalancen korrekt i billederne fra Mastcam-Z-kameraet. Derudover var forskerne naturligvis optagede af at nærstudere billederne fra Jezero krateret. Et sted som de har studeret i årevis fra satellitfotos, men som de nu for første gang ser tæt på. Og endelig har de været aktive i tjeks af MOXIE-eksperimentet, som har det godt, men endnu ikke har produceret den første oxygen på Mars.

Kalibreringstarget designet og bygget på Niels Bohr Institutet.
Kalibreringstarget designet og bygget på Niels Bohr Institutet, her fotograferet på missionens niende marsdag (”sol 9”). Kredits: NASA/JPL/ASU/MSSS/NBI-UCPH

Ligesom tidligere Marslandere er arbejdet organiseret således, at man de første måneder af missionen følger Marsdøgnet, og arbejder mens det er aften og nat for Perseverance i Jezerokrateret på Mars, således at et nyt sæt kommandoer kan være klar til roveren næste morgen.

Eftersom Marsdøgnet er 40 minutter længere end døgnet på Jorden, betyder det at man møder på arbejde 40 minutter senere hver dag, og arbejdstiderne derfor flytter sig fra tidligt morgenarbejde, til dagsarbejde, til aftenarbejde, og til natarbejde.

På grund af COVID-19 foregår arbejdet for både forskere og studerende fra hjemmearbejdspladsen i samarbejde med det store internationale videnskabshold. Det er en travl og intens tid for alle involverede, som vi uden tvivl kommer til at høre mere om i den nærmeste fremtid.

Emner