FAST scan: Focused Assessment with Sonography for Trauma/Triage
Publikation: Konferencebidrag › Konferenceabstrakt til konference › Forskning
Standard
FAST scan : Focused Assessment with Sonography for Trauma/Triage. / Müller, Anna.
2015. Abstract fra Den Danske Dyrlægeforening, Århus, Danmark.Publikation: Konferencebidrag › Konferenceabstrakt til konference › Forskning
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - ABST
T1 - FAST scan
T2 - Den Danske Dyrlægeforening
AU - Müller, Anna
PY - 2015/11/13
Y1 - 2015/11/13
N2 - FAST-skanning er en metode, der har til formål at hurtigt diagnosticere fri væske i bughulen hos traumapatienter og andre akutte patienter. Denne skanningsteknik blev først introduceret til hunde i 2004, og omfatter ultralydsskanning af specifikke punkter i bughulen, hvor der er stor chance for at opdage fri væske. Skanningen udføres med patienten i højre sideleje, og inkluderer følgende regioner: 1) diafragma og lever i midt-kraniale bughulen 2) milt og nyre i venstre side 3) blære og kolon kaudalt og 4) lever og nyre i højre side. Eventuel væske genkendes som an-ekkoiske (dvs. mørke/sorte) områder.I dag bruges FAST-skanning meget hyppigt indenfor human og veterinær akutmedicin. Det kan ses som et værktøj for dyrlæger som ikke arbejder med ultralyd til daglig. FAST-skanning har mange fordele; proceduren er effektiv og kan tage under 3 minutter, men har alligevel høj diagnostisk værdi. Det er relativt billigt for klienten, non-invasivt for patienten og sikkert for operatøren. Undersøgelsen kan endvidere foretages parallelt med andre akutte procedurer eller behandlinger, og kan gentages ved behov, hvilket ofte øger både sensitivitet og specificitet. Sedering eller anæstesi er ikke nødvendigt. Det skal dog understreges, at de abdominale organer ikke undersøges specifikt. Det kan være svært at skelne mellem væske i peritonealhulen og i det retroperitoneale rum. Man kan heller ikke karakterisere væsken og derved skelne mellem f.eks. blod, pus eller urin. Siden FAST-skanning blev introduceret, er teknikken blevet udvidet, og kan f.eks. inkludere undersøgelser med henblik på pneumoabdomen eller pneumothorax, samt pleural effusion. Som med mange andre procedurer kræves der en vis træning, for at opnå bedst mulige resultater. Selv om mange ultralydmaskiner har forudbestemte indstillinger bør man være bekendt med de mest basale indstillinger på skanneren; dybde, gain, frekvens samt fokusposition og -antal. Det er også vigtigt at markere hvilket organ der ses på billedet samt gemme billederne som dokumentation.
AB - FAST-skanning er en metode, der har til formål at hurtigt diagnosticere fri væske i bughulen hos traumapatienter og andre akutte patienter. Denne skanningsteknik blev først introduceret til hunde i 2004, og omfatter ultralydsskanning af specifikke punkter i bughulen, hvor der er stor chance for at opdage fri væske. Skanningen udføres med patienten i højre sideleje, og inkluderer følgende regioner: 1) diafragma og lever i midt-kraniale bughulen 2) milt og nyre i venstre side 3) blære og kolon kaudalt og 4) lever og nyre i højre side. Eventuel væske genkendes som an-ekkoiske (dvs. mørke/sorte) områder.I dag bruges FAST-skanning meget hyppigt indenfor human og veterinær akutmedicin. Det kan ses som et værktøj for dyrlæger som ikke arbejder med ultralyd til daglig. FAST-skanning har mange fordele; proceduren er effektiv og kan tage under 3 minutter, men har alligevel høj diagnostisk værdi. Det er relativt billigt for klienten, non-invasivt for patienten og sikkert for operatøren. Undersøgelsen kan endvidere foretages parallelt med andre akutte procedurer eller behandlinger, og kan gentages ved behov, hvilket ofte øger både sensitivitet og specificitet. Sedering eller anæstesi er ikke nødvendigt. Det skal dog understreges, at de abdominale organer ikke undersøges specifikt. Det kan være svært at skelne mellem væske i peritonealhulen og i det retroperitoneale rum. Man kan heller ikke karakterisere væsken og derved skelne mellem f.eks. blod, pus eller urin. Siden FAST-skanning blev introduceret, er teknikken blevet udvidet, og kan f.eks. inkludere undersøgelser med henblik på pneumoabdomen eller pneumothorax, samt pleural effusion. Som med mange andre procedurer kræves der en vis træning, for at opnå bedst mulige resultater. Selv om mange ultralydmaskiner har forudbestemte indstillinger bør man være bekendt med de mest basale indstillinger på skanneren; dybde, gain, frekvens samt fokusposition og -antal. Det er også vigtigt at markere hvilket organ der ses på billedet samt gemme billederne som dokumentation.
KW - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
KW - ultralyd
KW - ultrasonografi
KW - ultralydsscanning
KW - billeddiagnostik
KW - akutmedicin
KW - dyrlæge
M3 - Konferenceabstrakt til konference
Y2 - 13 November 2015 through 14 November 2015
ER -
ID: 150982065