Irene Tamborra, lektor ved Niels Bohr Institutet, modtager videnskabelig pris
Irene Tamborra modtager MERAC prisen 2019 for ”Best Early Career Researcher” fra European Astronomical Society. Hun får prisen for sit banebrydende bidrag til forståelsen af elementarpartiklen neutrinoens rolle i astronomi og astrofysik. Neutrinoer er elementarpartikler, der passerer næsten uforstyrret gennem det interstellare rum, og dermed rummer så godt som ren information om de ofte ekstremt voldsomme begivenheder, der udsender dem, fx neutronstjerne kollisioner og supernovaer . Derfor kaldes de også ”budbringer-partikler” og er en stor, potentiel kilde til ny viden om universet.
I 2016 blev Irene Tamborra en del af Niels Bohr Institutet som Knud Højgaard adjunkt, og vandt en Villum Young Investigator bevilling. I 2017 blev Irene forfremmet til lektor og modtog en karriereudviklingsbevilling fra Københavns Universitet. Hun har desuden modtaget en Sapere Aude bevilling fra Den Frie Forskningsfond, og et Distinguished Associate Professor Fellowship fra Carlsberg fondet. Hun er endvidere Mercator Fellow for the Collaborative Research Centre 1258 ved Max Planck Institutes for Physics and Astrophysics.
Irene Tamborras arbejde har centreret sig omkring neutrinoernes rolle i ekstreme astrofysiske kilder. Hun opdagede LESA ustabiliteten, eller den første hydrodynamiske ustabilitet, drevet af neutrinoer, som finder sted i supernovaer. Neutronstjernen, der er resultatet af en stor stjernes kollaps, udsender et meget stort antal neutrinoer. Ved at arbejde med sofistikerede 3D simulationer, fandt Irene, at denne neutrino udsendelse kan ske asymmetrisk, så den ikke er ens over hele stjernens overflade. LESA ustabiliteten har store konsekvenser for, hvordan grundstofferne spredes i rummet som følge af stjerners eksplosioner, og dermed hvordan vi skal aflæse neutrinoer fra fx en fremtidig supernova i vores galakse. Irene Tamborra har desuden præsenteret innovative ideer omkring udforskningen af astrofysiske transienter ved brug af neutrinoer. Astrofysiske transienter er kortvarige, meget voldsomme begivenheder, som fx neutronstjernekollaps, der udsender store mængder energi. Stor originalitet har kendetegnet hendes tilgang til etableringen af forbindelsen mellem den teoretiske modellering af astrofysiske transienters mikrofysik og de observationer, vi råder over. Dette har ført til nye opdagelser indenfor neutrinoernes egenskaber i fast stof, neutrinoernes indflydelse på produktionen af de tunge atomer og transiente astrofysiske kilders dynamik. Neutrinoernes kælenavn, ”budbringerpartiklen”, dækker over det faktum, at de indeholder oprindelig, uspoleret information fra de kilder, de stammer fra – fx førnævnte, voldsomme astrofysiske begivenheder som supernovaer eller stjernekollaps. Irenes arbejde har været et væsentligt bidrag til vores fremtidige brug af neutrinoer som informationskilde til ny viden om universet.
Link til European Astronomical Societys pressemeddelelse: https://eas.unige.ch/merac_prizes.jsp