Menneskeskabte ændringer eller naturlige variationer?

Hvordan kan det være menneskehedens skyld at der er global opvarmning, når der har været naturlige klimaændringer længe inden menneskeheden begyndte at udlede drivhusgasser?

Det korte svar er, at bare fordi klimaet tidligere har ændret sig uden menneskelig indblanding, kan man ikke sige at klimaet KUN kan ændre sig af naturlige årsager. Fordi skovbrande ind imellem starter af naturlige årsager (f.eks. lynnedslag), betyder det jo heller ikke at alle skovbrande starter naturligt, og at vi derfor risikofrit kan løbe rundt i skoven med flammekastere.

Klimasystemet er komplekst, og det er ikke muligt fuldt ud at adskille menneskeskabte ændringer og naturlige variationer. Klimaet har tidligere ændret sig voldsomt uden menneskelig indblanding (f.eks. ved istidens afslutning for 11.700 år siden), men mekanismerne bag disse ændringer er anderledes end den situation, vi står i idag.

For at forstå hvordan klimaet fungerer, er det vigtigt at forstå at klimaets udvikling afhænger af såkaldte tilbagekoblingsmekanismer eller feedbacks, som man populært kan kalde lavine-effekter. Når først en lille mængde sne begynder at glide, starter lavinen og forstærker sig selv. Og ændringen er ikke-reversibel, hvilket i lavine-sprog betyder, at vi ikke kan skubbe lidt sne tilbage på plads og derved få lavinen til at løbe tilbage op ad bjerget.

Når klimaet har ændret sig dramatisk i løbet af ganske få år i fortiden, er det fordi, der er feedbacks i klimasystemet, der forstærker små ændringer. Da istiden sluttede, var det ret små ændringer i hvor meget solstråling der faldt på nordlige breddegrader, der startede lavinen. Disse små ændringer blev forstærket af feedbacks, blandt andet den såkaldte is-albedo-feedback: hvis et område nær snelinien eller nær kanten af havisen opvarmes en smule, smelter sneen eller isen. Sne og is reflekterer over halvdelen af den solstråling, der falder på overfladen (det er overflader med høj albedo), mens hav eller f.eks. våd jord absorberer det meste af strålingen (lav albedo). Når de hvide flader erstattes af mørke flader, bliver albedoen således lavere, og den øgede absorbtion af solstråling medfører en opvarmning. Opvarmningen vil medføre øget afsmeltning ... og så ruller lavinen.

Klimaforskere har godt styr på mange af klimaets feedbacks, men ikke dem alle, og især ikke dem, der er vigtige i klimasituationer, der ikke ligner nutidens klima. Dette er en af de afgørende grunde til, at forskere ved Center for Is og Klima borer og analyserer iskerner: Vi studerer fortidens klima – og især tidligere mellemistider, der minder om fremtidens formentligt varmere klima – for at prøve at forstå, hvilke klimamekanismer, der er de vigtigste for klimaets udvikling i både fortid, nutid og fremtid, og for at kunne skelne naturlige og menneskeskabte klimaændringer.

Man kan også opfatte usikkerheden om hvilke feedbacks der er de vigtigste i fremtidens klima som en vægtig grund til at udvise stor forsigtighed med menneskeskabte påvirkninger af klimasystemets stabilitet: En relativt lille ændring i klimaet – for eksempel som følge af et øget indhold af CO₂, der forstærker drivhuseffekten og medfører en opvarmning –  vil nemt kunne tænkes at starte en lavineeffekt, der medfører store og formentlig ikke-reversible klimaændringer. Vi kan ikke sige, at det vil ske, eller præcis hvad der skal til, for at det sker. Men vi kan derimod se i fortidens klima, at den slags omslag er sket før. Og når vi ved, at der er risiko for laviner, er der vel ingen grund til med vilje at hoppe rundt i den løse sne på bjergsiderne ...

-- Sune O. Rasmussen, post doc