Efter 9 år afsluttes EGRIP-projektet i Videnskabernes Selskab

Omkring halvdelen af de 80 fremmødte kommer fra fra Canada, USA, Japan, Korea og de fleste lande i Europa, og det er lige præcis hvad der er plads til i Videnskabernes Selskab.

"Vi har allerede nu flere artikler ude i Science og Nature om de resultater, der er kommet fra iskernen, og det vil fortsætte i de kommende år. Folk herinde spørger allerede, om vi ikke skal holde et symposium mere, når vi har fået flere resultater, og det synes jeg faktisk er en rigtig god idé", siger Dorthe Dahl-Jensen.

De første iskerner blev boret den 21. juli 2016, og efter syv års boring i 2023/24 (dog afbrudt af 2 års COVID i 2020 og 2021) var de gennem 2670 meter indlandsis helt nede ved grundfjeldet, og projektet havde nået sin afslutning, altså den del af projektet, der foregår ude i felten.

Iskernen fortæller om, hvordan vores planets klima har ændret sig gennem de seneste 120.000 år, og den vil blive analyseret i snesevis af laboratorier rundt om i verden.

EGRIP-iskernen opbevares i det danske iskernedepot i Brøndby, sammen med de fleste af de dybe grønlandske iskerner.

Prøver fra iskernerne boret de foregående år er blevet analyseret i mere end 30 laboratorier, og mere end 70 artikler er allerede blevet offentliggjort nu i starten af 2025.

Iskerneboring skriver historie på Antarktis

Blot et par uger tidligere i januar 2025 skrev Iskerneforskerne historie, da et internationalt forskerhold gennemførte en 2800m dyb iskerneboring ned til grundfjeldet under iskappen i Antarktis. 

Kernen forventes at give en uafbrudt optegnelse over klimabegivenheder og drivhusgasserne, som når 1,2 mill. år tilbage i tiden – og muligvis endnu længere tilbage.

Det er den længste sammenhængende optegnelse af tidligere tiders klima fra en iskerne, og vi håber at den kan afsløre sammenhængen mellem Jordens temperatur og drivhusgasserne.

Kommende og igangværende projekter

I Grønland har vi et stort projekt fra Novo Nordisk der hedder PRECISE, PREdicting Changes in Ice Sheets on Earth, hvor vi kigger mere på overfladen og det nutidige klima, hvor vi er interesserede i at få en masse ikke så dybe iskerner, men bredt ud over et større område, for at se hvordan tingene har ændret sig. PRECISE startede i 2024, og løber over 6 år.

Det er professor Christine Hvidberg fra Niels Bohr Institutet der leder PRECISE, og det er også hende der leder et netop nystartet internationalt klimaprojekt i Nordatlanten "ICELINK". Projektet skal bygge bro mellem klimamodeller, isstrømsmodeller, satellitdata og observationer i felten for at accelerere forståelsen af, hvordan gletsjere og iskapper i Nordatlanten reagerer på klimaforandringer.

Green2Ice er et andet stort projekt, finansieret af en Horizon Europe ERC Synergy bevilling, som Dorthe Dahl-Jensen og Anders Svensson på Niels Bohr Institutet er en del af. Det handler om at udvikle og anvende banebrydende dateringsmetoder til at rekonstruere indlandsisens alder og stabilitet. Green2Ice startede i april 2023 og løber i 6 år.

Og så er vi også i gang med at bore en iskerne i Canada oppe på Axel Heibergs land, en iskappe der hedder Müller-iskappen, som er et fælles projekt mellem Canada og Danmark, hvor vi vil bore en 600 meter iskerne gennem Müller-iskappen fra top til bund.

"Vi bliver aldrig færdig med at undersøge, hvad der sker med klimaet på de store iskapper", slutter Dorthe Dahl-Jensen.