29. oktober 2018

En milliard Euro til kvanteforskning

Kvanteforskning:

Forskere på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet indgår i et højt profileret europæisk forskningssamarbejde, hvor EU vil bruge en milliard Euro på at udvikle kvanteteknologier, som skal give os 100 % sikker kommunikation, nye supercomputere og mere følsomt måleudstyr.

Foto fra kvantelab på NBI.
De 20 udvalgte projekter vil modtage knap en milliard danske kroner til flagskibets første fase. Foto: Ola J. Joensen, NBI

EU's største forskningsprojekter er de såkaldte flagskibe, og i dag mandag 29. oktober 2018 blev et nyt kæmpe flagskib søsat indenfor kvanteteknologier. Flagskibet er netop sparket i gang under et kæmpe Quantum Flagship Kickoff i Wien, hvor de første 20 projekter offentliggøres. Over de næste 10 år vil man bruge 1 milliard euro på at udvikle teknologier, som fundamentalt kan forandre vores måde at bearbejde information på. 

De første penge er netop blevet uddelt, og forskere fra Niels Bohr Institutet er med helt fremme og har fået penge i den første runde. Kvanteforskerne i instituttet på Blegdamsvej i København har store forventninger til det europæiske samarbejde med kollegaer i bl.a. Holland, Tyskland, Spanien og Frankrig.

”EU Flagskibet giver en enestående mulighed for at indgå i forskningsalliancer, som knytter de stærkeste akademiske grupper sammen i bestræbelserne på at løse nogle af de store samfundsudfordringer indenfor f.eks. sikkerhed eller supercomputing. Den ultimative drøm er at bygge kvantecomputere, som kan løse problemer, der er umulige med eksisterende computere - eller et kvanteinternet, hvor ubrydelig kommunikation kan foregå risikofrit, og sikkerheden er garanteret af kvantefysikkens love” fortæller Peter Lodahl, der er professor ved Niels Bohr Institutet.

Fremtidens internet er et Kvanteinternet

Et vitalt problem for vores eksisterende internet er sikkerhed. Det er afgørende at undgå, at finansielle transaktioner og fortrolige data falder i de forkerte hænder. Kvanteteknologi giver en løsning på dette problem i form af kvantekryptering, som er en 100 procent ubrydelig metode til at kommunikere, da metoden benytter sig af kvantemekanikkens naturlove, der tager sit udspring i Niels Bohrs forskning i starten af det forrige århundrede.

Det handler om at kode information i en enkelt foton – den fundamentale bestanddel af lys. Måler man på en enkelt foton, så vil målingen uvægerligt forstyrre fotonen, og man kan derfor opdage at nogen har forsøgt at ”lytte med”. Måles ingen forstyrrelse kan man derimod være sikker på, at kommunikationen er fuldstændig sikker. Den store udfordring består i at anvende den over store afstande, så derfor står et ’Kvanteinternet’ højt oppe på listen.